Annonce
Politik

Mette Frederiksen bakker op om Vestager som kommissionsformand

- Hvis Margrethe Vestager er i nærheden af at kunne blive formand for kommissionen, så er det da i dansk interesse at bakke op om det, siger Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tidligere har Socialdemokratiets formand været tilbageholdende, men hun siger nu, at hun støtter Vestager.

For første gang siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, utvetydigt, at hun bakker op om fungerende konkurrencekommissær Margrethe Vestager som formand for EU-Kommissionen.

Dermed foretrækker hun den tidligere radikale leder på den magtfulde post frem for den socialdemokratiske kandidat, Frans Timmermans.

Det siger Mette Frederiksen fredag under Folkemødet i Allinge på Bornholm.

- Hvis Margrethe Vestager er i nærheden af at kunne blive formand for kommissionen, så er det da i dansk interesse at bakke op om det, siger Mette Frederiksen.

Den fungerende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), står til at skulle afgive magten i Danmark, men har på forhånd udtrykt opbakning til Vestager. De tilhører begge den liberale gruppe i EU-Parlamentet.

Derimod har det ikke stået klart, hvad Socialdemokratiet mener.

Mette Frederiksen har indtil videre holdt sig tilbage og henviser fortsat selv til, at hun er udnævnt som kongelig undersøger og dermed endnu ikke er statsminister.

- Vi er ikke i en situation, hvor jeg kan udnævne nogen, jeg er kongelig undersøger, men jeg er ikke andet end det, siger Mette Frederiksen.

Men nu bakker hun altså op.

Margrethe Vestager meldte for godt en måned siden officielt ud, at hun melder sig som kandidat til at overtage posten efter Jean-Claude Juncker, hvilket har været ventet.

Mette Frederiksen svarer ikke på, om hun vil bakke op om Vestager som kommissær eller en anden toppost, som for eksempel formand for EU-Rådet, der består af medlemslandenes stats- og regeringschefer, eller som udenrigschef.

På torsdag i næste uge er der rådsmøde, hvor det helt store emne er besættelser af topposter. Her er det dog Lars Løkke Rasmussen, der deltager, hvis der ikke er dannet en ny regering, efter at rød blok vandt folketingsvalget 5. juni.

- Som udgangspunkt deltager jeg ikke i rådsmødet. Hvis der ikke er dannet regering inden torsdag i næste uge, og det vil nok være lige optimistisk nok, så er det Lars Løkke Rasmussen, der tager til rådsmøde, og det er klart, at vi har en dialog, siger Mette Frederiksen.

Om muligheden for, at en dansker får posten som kommissionsformand, siger Mette Frederiksen:

- Det er en meget, meget stor ting, det er hævet over enhver tvivl.

En af Vestagers store udfordringer er, at der ikke er nogen dansk regering til at promovere hende, da der endnu ikke er dannet en ny.

Der er dog andre ting, der er hende til gavn. For eksempel at hun er kvinde i et mandsdomineret miljø, og at den konservative gruppe og den socialdemokratiske gruppe ikke kan danne flertal i parlamentet for første gang nogensinde. Til gengæld blev den liberale gruppe større efter valget til EU-Parlamentet 26. maj.

  • Mette Frederiksen holder partiledertale
    - Hvis Margrethe Vestager er i nærheden af at kunne blive formand for kommissionen, så er det da i dansk interesse at bakke op om det, siger Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet