Annonce
Politik

Mette Frederiksen på SF-landsmøde: Vi skal bekæmpe ulighed

Mette Frederiksen vil kæmpe mod social ulighed, hvis magten skifter. Det oplyser hun på SF's landsmøde lørdag. Arkivfoto af Mette Frederiksen. Foto: Tv3/lemche&serup

S-formand understreger det tætte forhold til SF med en gæstetale ved det tidligere regeringspartis landsmøde.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen var lørdag den hemmelige gæstetaler på SF's landsmøde.

Efter SF-formand Pia Olsen Dyhr havde introduceret Mette Frederiksen som "Danmarks måske kommende statsminister", fastslog Mette Frederiksen, at hun vil fokusere på ulighed, hvis magten skifter:

- Vi skal bekæmpe den sociale ulighed. Sidst, vi sad i regering, nåede vi ikke langt nok. Vi har brug for i fællesskab at få en anden beslutsomhed. Næste gang, vi har regeringsmagten, skal der flyttes hegnspæle, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

- En regering under min ledelse skal måles på de sociale fremskridt, vi skaffer. Det er det, jeg gerne vil sætte mig i spidsen for i Danmark, siger S-formanden til klapsalve fra de 450 SF'ere i Odense.

Iifølge Socialdemokratiets partiformand skal S og SF også gå hånd i hånd på flere områder. Både når det gælder en bedre offentlig sektor, den grønne omstilling og udlændingepolitikken.

Udlændingepolitikken skal være humanistisk, og flygtninge skal hjælpes. Men antallet er afgørende for, at integrationen kan lykkes, lyder det fra Mette Frederiksen.

- Vi skal tage ansvar for integrationen, men huske på, at når antallet af folk ude fra kommer til at overstige vores sammenhængskraft, og integrationen derefter slår fejl, så har det en pris. Og hvem betaler den? siger S-formanden og tilføjer:

- Det gør dem, der bor i de almene boligområder. De ufaglærte, hvor konkurrencen på arbejdsmarkedet er hårdest. De kvinder, der udsættes for social kontrol, og de drenge, der ikke får en uddannelse.

Mette Frederiksen understreger også, at hun gerne vil have SF med i flertallet bag udlændingepolitikken, der bliver ført på Christiansborg.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er bedst for vores samfund med en udlændingepolitik, der nyder bred opbakning på Christiansborg. Der vil jeg gerne have jer med, siger hun uden at få klapsalver fra salen.

Efter Mette Frederiksens tale kvitterede SF's formand Pia Olsen Dyhr:

- Som jeg sagde i min tale, så har vi en kontrakt her i rummet. Først tager vi kommunerne og regioner og sender de blå på porten (ved kommunal- og regionsrådsvalget til efteråret, red.).

- Og så sørger vi for en ny rød grøn regering med Mette som statsminister, ikke venner?, siger Pia Olsen Dyhr til klapsalver fra salen.

  • Mette
    Mette Frederiksen vil kæmpe mod social ulighed, hvis magten skifter. Det oplyser hun på SF's landsmøde lørdag. Arkivfoto af Mette Frederiksen. Foto: Tv3/lemche&serup
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang