Mette Frederiksen vil have opgør med kernepunkt i EU

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, langede mandag ud mod arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Det skete i forbindelse med en debat om, hvordan man undgår ekstremt lave lønninger og kummerlige forhold for specielt lastbilchauffører.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har af flere omgange luftet tanker om en lovfastsat mindsteløn, blandt andet på Facebook i sidste uge. Men Mette Frederiksen vil en helt anden vej.

- Jeg synes, at statsministeren skal gøre noget ved social dumping i stedet for at tale om dette her. I de lande, der har en mindsteløn, er der færre medlemmer af fagforeninger og dårligere lønninger, sagde Mette Frederiksen mandag oven på et topmøde arrangeret af fagbevægelsen og fortsatte:

- Jeg synes, at vi skal tage et langt større opgør, end det statsministeren lægger op til. Nemlig et opgør med arbejdskraftens frie bevægelighed.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er et kernepunkt i EU, der sikrer, at EU-borgere frit kan rejse og tage arbejde i andre EU-lande.

- Problemet er, at EU er blevet en ramme, hvor markedet kan bevæge sig frit på bekostning af lønmodtagerrettigheder. vi har behov for at få sidestillet lønmodtagerrettigheder med arbejdskraftens frie bevægelighed, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Den frie bevægelighed er ved at underminere velfærdssamfund og lønmodtagerrettigheder lige nu.

Leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Marlene Wind, vurderer dog, at det kan have lange udsigter at ændre EU's syn på og lovgivning omkring arbejdskraftens frie bevægelighed.

- Det lugter lidt af valgkamp. For der er langt fra at ville lave nye regler og så få opbakning til dem i EU.

- Jeg tror, at der i EU er en generel erkendelse af, at der er udfordringer, men der er også klare interesser i at fastholde de store fordele, der har været i den frie bevægelighed, siger Marlene Wind.

Hun fortæller, at det kan blive svært at samle bred opbakning i EU. Ikke mindst fordi der er stor uenighed om, hvordan problemet skal tilgås, da mange andre lande bruger en mindsteløn. Og så er der ikke så mange socialdemokratiske alliancepartnere, der deler synspunktet.

Er der tale om et nedslag rent på eksempelvis de meget lavtlønnede filippinske chauffører, kan der være større vilje. Men selv med den vil processen tage lang tid.

- Det er et langt sejt træk. Det vil tage år før det er igennem lovgivningsmøllen ikke mindst når der er så stor uenighed om, hvor problemet egentlig ligger - hos arbejdsgiver, generel migration eller den frie bevægelighed, siger Marlene Wind.