Effekten på sort arbejde er begrænset, og der er ingen økonomiske argumenter for ordningen, ifølge ny analyse.
Det var rigtigt set, da regeringen tog et kig i den politiske værktøjskasse og sløjfede den såkaldte boligjobordning, selvom oppositionen fortsat er fortaler for at genindføre ordningen, der også er kendt som håndværkerfradraget.
Det konkluderer en ny analyse fra analyseinstituttet Damvad, og som blev iværksat i november 2014, kort før ordningen udløb ved udgangen af året.
Det har været diskuteret, hvor stor effekt ordningen egentlig havde, hvilket Skatteministeriets analyse nu blotlægger.
Konklusionen glæder skatteminister Benny Engelbrecht (S).
- Analysen bekræfter mig i, at regeringen så rigtigt, da vi ikke forlængede ordningen. Den styrker tilsyneladende ikke arbejdsudbuddet og har kun begrænset effekt på sort arbejde.
- Og der er ingen konjunkturpolitiske begrundelser for at genindføre ordningen, siger Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.
Når arbejdsudbuddet ikke bliver øget, betyder det, at der ikke kommer flere arbejdstagere til rådighed på arbejdsmarkedet.
Overordnet er konklusionen, at ordningen medførte større beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren, da visse byggeaktiviteter blev fremrykket.
Det understøttede økonomien i en periode med svag efterspørgsel.
Men der er ikke længere konjunkturpolitiske argumenter for ordningen, effekten på sort arbejde er begrænset, og der er ikke fundet nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet.
Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen har tidligere tilkendegivet, at hvis han bliver statsminister, så er det for en regering, der genindfører boligjobordningen.
Boligjobordningen udløb, fordi den nuværende regering ikke mener, at milliardomkostningen til ordningen står mål med antallet af job, ordningen giver.
Konkret lover Lars Løkke Rasmussen at genindføre ordningen med tilbagevirkende kraft, hvis han vinder valget. Det vil sige med virkning fra 1. januar 2015.
Derfor har han bedt borgere om at "gemme kvitteringerne".