Annonce
Politik

Minister: Christiania får ikke dobbeltkompensation for corona

Folketingets Erhvervsudvalg havde torsdag indkaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) i åbent samråd om coronahjælpen til Fristaden Christiania. Venstre frygter, at Christiania har fået dobbelt coronahjælp, men det afviser Kaare Dybvad Bek (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er blevet begået fejl, men virksomheder på Christiania får ikke dobbelthjælp, siger minister.

Virksomheder på Christiania har fået hjælp til huslejen fra coronahjælpepakker, selv om Fonden Fristaden Christiania har bedt om huslejeeftergivelse hos staten.

Det siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) på et samråd i Erhvervsudvalget torsdag.

Her har Venstre spurgt ind til risikoen for, at staten betaler en dobbelt kompensation til virksomhederne på Christiania. Det afviser indenrigs- og boligministeren dog:

- Jeg skal medgive, at der på mit ministerområde ikke har været godt nok styr på, hvad der er op og ned i denne her sag. Det er også derfor, at vi har tilbagetaget aktstykket på området.

- For det har ved en nærmere afdækning med hjælp fra Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen vist sig, at der i hvert fald er nogle virksomheder på Christiania, der har kunnet opnå kompensation fra de sædvanlige hjælpepakker også til husleje.

- Derfor er det besluttet ikke at gå videre med den konkrete sag om huslejerefusion til Christiania-Fonden, siger Kaare Dybvad Bek.

Ifølge indenrigs- og boligministeren er det ikke usædvanligt, at udlejer - som i dette tilfælde er staten - diskuterer muligheden for huslejeeftergivelse med lejere i krisesituationer.

- Christiania har været hårdt ramt af nedlukningen. Fonden henvendte sig til staten om huslejen. Det er helt naturligt, at hvis en udlejer står med lejer, som har svært ved at leve op til sine forpligtelser, så forsøger man at finde en løsning, som er god for begge parter, siger Kaare Dybvad Bek.

Christiania har blandt andet været underlagt et mere end 100 dage langt opholdsforbud i Pusher Street og Green Light District. Det blev dog hævet fra midnat natten til onsdag.

Venstres Preben Bang Henriksen kritiserer dog regeringen for at åbne for huslejeeftergivelse til Christiania, mens andre virksomheder kæmper for at overleve.

Ifølge Preben Bang Henriksen har S-regeringen været den "gode udlejer", der "deler ud af andre folks penge".

- Og den gode lejer er øjensynligt den lejer, der er centrum for kriminalitet i København. Hvis man er i tvivl, så prøv lige at spørge Københavns Politi om, hvor mange betjente, der allokeres til Christiania, siger Preben Bang Henriksen.

Kaare Dybvad Bek kan ikke på stående fod svare på, om hvorvidt staten har tilbudt andre end Christiania huslejenedsættelse under coronakrisen. Men det tilbyder han at svare på skriftligt.

- Så siger Preben Bang Henriksen nogle meget underholdende ord om den gode udlejer og den gode lejer. Jeg synes nu ikke helt det forholder sig på den måde, siger Kaare Dybvad Bek og tilføjer:

- Det er jo virksomheder, der driver eksempelvis værtshus, butikker og spillested, der betaler husleje på Christiania. Det kan godt være, at man kan finde nogle huller i hjørnerne, men som udgangspunkt er det almindelige virksomheder.

- Det er klart, at der derudover også foregår en illegal handel på Christiania. Det har været velkendt også på det tidspunkt, hvor Venstreregeringen startede med at forhandle med christianitter om den aftale, der nu forelægger med Christiania, siger Kaare Dybvad Bek.

  • Minister afviser dobbelt coronahjælp til Christiania
    Folketingets Erhvervsudvalg havde torsdag indkaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) i åbent samråd om coronahjælpen til Fristaden Christiania. Venstre frygter, at Christiania har fået dobbelt coronahjælp, men det afviser Kaare Dybvad Bek (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle