Danmark bliver nødt til at bruge flere penge på forsvaret for at være klar til nye opgaver, siger Carl Holst.
Med det nuværende forsvarsforlig fra 2013 blev Forsvaret pålagt gradvist at skære 15 procent af budgettet. Men når forliget udløber i 2017, skal livremmen spændes ud, så forsvaret samlet set får et større budget.
Det mener forsvarsminister Carl Holst (V).
- Jeg tror ikke, at vi undgår at øge udgifterne, siger Carl Holst.
Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor forsvarets økonomi i forvejen er presset af flere internationale opgaver - blandt andet kampflymissionen mod Islamisk Stat.
Carl Holst peger på, at forsvaret samtidig skal være klar til nye opgaver, som venter i en verden, hvor sikkerhedsspørgsmål i stigende grad er blevet globale.
- Med forsvarskommissionens rapport ved vi, at der kommer udfordringer. Men vi ved ikke, hvad de er. Vi skal have et forsvar, som er klar til at håndtere udfordringerne, uanset om det er i forhold til Arktis, Østersøen eller ISIL, siger Carl Holst.
Danmark står samtidig over for to store indkøb, som vil få konsekvenser for udgifterne til forsvaret. For det første et stort indkøb af kampfly for op til 30 milliarder kroner og derudover indkøb af pansrede mandskabsvogne for omkring 4,5 milliarder kroner.
- Man kan inden for andre områder, eksempelvis sundhedsområdet, opleve, at nyt materiel medfører driftsbesparelser. Men inden for forsvaret indfører nyt materiel øgede driftsudgifter, fordi der er et øget mandskab, der skal bruge det.
- Flere fly, flere mandskabsvogne giver nødvendigvis øgede driftsudgifter. Den problemstilling vil være forkert at skjule. Derfor bør det være et element i forhold til fremtidige drøftelser af forsvarsforlig, siger Carl Holst.
Spørgsmål: Hvor mange ekstra penge skal forsvaret have?
- Jeg vil ikke lægge mig fast på et konkret beløb. Det kan være, at man kan finde en model ligesom for sundhedsområdet, hvor man øger de samlede udgifter, samtidig med at man effektiviser inden for nogle områder.
Natos mål er, at alle medlemslande inden 2024 skal op på at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsbudgettet. Med de seneste nedskæringer er Danmark under 1,2 procent.
Spørgsmål: Bør vi komme op på to procent, som Nato gerne vil have?
- Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi kommer op på to procent i den tiårige periode fra 2014, som er Nato-målsætningen. Men det er helt evident, at Danmark må nærme sig.
- Vi kan ikke blive ved med at reducere udgifterne med 15 procent. Opgaverne og udfordringerne - også i Europa - tilsiger noget andet, siger Carl Holst.