Annonce
Politik

Minister: Energiudspil finansieres via fælleskassen

- Jeg er faktisk meget optimistisk, siger finansminister Kristian Jensen (V) om udsigten til en bred energiaftale. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Økonomien i energiudspillet deler Folketingets partier. Især S udviser skepsis over for afgiftslettelser.

Initiativer og afgiftslettelser for i alt 15 milliarder kroner er der i det udspil til en energiaftale, som regeringen præsenterede torsdag.

I udspillet står, at en stor del af finansieringen vil blive hentet fra det økonomiske råderum.

Det bekræfter finansminister Kristian Jensen (V) efter et sættemøde med andre partier mandag formiddag.

- Det her udspil bliver finansieret med en række besparelser internt i systemet, men primært ved, at vi tager af det økonomiske råderum, der blandt andet er blevet til igennem PSO-aftalen fra 2016, siger han.

Finansministeren håber på en bred aftale og sporer forhandlingsvillighed hos de fleste partier.

- Jeg er faktisk meget optimistisk, siger han.

Regeringen skal blandt andet håbe på opbakning fra støttepartiet Dansk Folkeparti.

DF gav inden forhandlingerne udtryk for usikkerhed i forhold til regeringens udspil til finansieringen, men har nu fået klarhed.

- Vi har nu fået et overblik over, hvor mange penge der er inden for energiområdet i forvejen, og hvor meget der er råderumsfinansiering, siger klima- og energiordfører Mikkel Dencker (DF).

DF har allerede meldt ud, at partiet er tilfreds med grønne ambitionsniveau, og økonomien i aftalen vil partiet nu drøfte yderligere.

Socialdemokratiet forholder sig skeptisk.

- Der er nogle grønne penge, der er kommet på bordet, og det må vi få drøftet, siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).

- Men vi er bekymrede for, at regeringen vil bruge penge, som ellers kunne bruges på vores sundhedsvæsen, på børn og på ældrepleje til at give skattelettelser, og det er en rigtig dårlig idé.

Udspillet indeholder blandt andet lettelser på el- og elvarmeafgiften, Danmarks største havvindmøllepark og en række andre tiltag.

Regeringen har kaldt udspillet det mest ambitiøse udspil nogensinde, men den vurdering er man i Radikale Venstre helt uenig i.

- Vi har stadigvæk rigtig mange spørgsmål til en aftale, fordi den ikke leverer i et tempo, hvor Danmark kan bevare sin grønne førerposition, siger miljø- og klimaordfører Ida Auken (R).

SF ønsker også at trække aftalen i en grønnere retning.

- Det er SF's ambition at være med i en energiaftale, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

- Vi ved, at hvis vi er der, så bliver det både grønnere, mere ambitiøst og sker hurtigere.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) håber på en bred aftale, men vil ikke love oppositionen for meget, da han mener, at aftalen er meget ambitiøs i forvejen.

- I forhold til oppositionens mange forskellige krav og forestillinger mangler jeg at se, hvor pengene skal komme fra, siger han.

  • PLUS Blåt flertal vil bygge bro over Kattegat
    - Jeg er faktisk meget optimistisk, siger finansminister Kristian Jensen (V) om udsigten til en bred energiaftale. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem