Regeringen lægger op til, at det kommende forsvarsforlig bliver et overordnet forlig, hvor partierne bag får større magt, når detaljerne skal på plads.
Det siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som går målrettet efter at have forliget på plads inden Nato-topmødet i Litauen i midten af juli.
- Det er min ambition, at vi inden Nato-topmødet i Vilnius laver en bred politisk rammeaftale, som kommer til at tegne sporene for, hvordan dansk forsvar skal se ud de næste ti år, siger forsvarsministeren.
Det siger han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn torsdag, hvor regeringen har fået opbakning til sammen med Holland at frikøbe 14 Leopard 2-kampvogne, som sendes til Ukraine, der bekriges af Rusland.
Dermed bekræfter forsvarsministeren for første gang, at regeringen lægger op til en anden type forlig end tidligere, hvor de var langt mere detaljerede.
Det skyldes den omskiftelige sikkerhedspolitiske situation, samt at dette forlig bliver mere langtrækkende, omfattende og dyrere end tidligere forsvarsforlig.
Tidligere forlig har typisk varet en håndfuld år, mens dette forlig varer ti år, hvorefter der som noget nyt vil være varig finansiering.
Det vil give forligspartierne mere magt, når detaljerne skal på plads, og der skal indkøbes våben og materiel, alt efter hvordan den sikkerhedspolitiske situation ser ud til den tid.
- I den sikkerhedssituation vi lever i nu, vil jeg synes, at det vil være forkert at lave et meget detaljeret forsvarsforlig. Det er nok det, erfaringen har vist gennem de seneste ti år.
- Sikkerhedssituationen har udviklet sig relativt markant. Derfor er vi løbende nødt til at stoppe op og se, hvilken udvikling og trusselsbillede vi står overfor, siger forsvarsministeren.
Dermed bliver nogle af de store og konkrete uenigheder skubbet til, efter at forliget er indgået og efter Nato-topmødet.
- Forligskredsen får et langt større politisk mandat i forhold til at implementere de kapaciteter, man skal købe og i forhold til, hvordan udviklingen er, siger Troels Lund Poulsen.
En model kunne være, at der blev aftalt nogle overordnede temaer, som partierne kan enes om og forhandle om senere.
Forsvarsministeren nævner selv Arktis.
- Hvis man ser på rigsfællesskabet, så kommer spørgsmålene om det arktiske til at udvikle sig med stor kraft.
- Derfor er vi nødt til at vende tilbage til nogle af beslutningerne i forhold til køb af kapaciteter og i forhold til det trusselsbillede, vi ser nu, siger han.
Det bliver en kamp mod uret for den fungerende forsvarsminister at få et forsvarsforlig på plads inden topmødet.
Ministeriet skal desuden besvare en meget hård kritik fra Rigsrevisionen om økonomi og forsinket opbygning af brigade. Desuden skal ministeriet have et overblik over Forsvarets samlede økonomi.
Ministeren afviser, at det har en betydning for, at forliget bliver overordnet.
/ritzau/
-
Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har som ambition at få forsvarsforliget på plads inden Nato-topmøde i Litauen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
