Annonce
Politik

Minister opfordrer kommuner til at frede klippekort til ældre

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kan ikke forstå, at flere kommuner har sparet klippekortordning for ældre væk, når der netop er tilført 2,2 milliarder kroner til kommunerne næste år. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Ældreminister Magnus Heunicke (S) undrer sig over, at flere kommuner har droppet omsorgsordning for ældre.

Det kommer bag på sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), at en række kommuner helt eller delvist har afskaffet en klippekortordning for de dårligst stillede ældre.

Ordningen er blevet indført for at give de ældre hjælp til udflugter og andre aktiviteter.

- Det her undrer mig. Regeringen har netop tilført 2,2 milliarder kroner til kommunerne næste år. Det har vi gjort for at holde hånden under velfærden og sikre, at pengene følger med, når der blandt andet bliver flere ældre, siger Magnus Heunicke i en skriftlig kommentar.

- Derfor kan jeg ikke forstå, at der er kommuner, der vælger at spare klippekortet væk. Derfor vil jeg gerne opfordre kommunerne til at fortsætte klippekortordningen til plejehjemsbeboere, tilføjer han.

Ifølge en rundspørge fra Ældre Sagen har 16 kommuner allerede sparet ordningen væk. Ifølge fagforeningen FOA planlægger yderligere ti kommuner at gør det samme.

Det har fået Enhedslisten og Dansk Folkeparti (DF) til at kræve, at klippekortordningen skal skrives ind i loven. På den måde vil partierne tvinge kommunerne til at bevare klippekortet.

Det har ikke været muligt at interviewe Magnus Heunicke og få ham til at forholde sig til Enhedslisten og DF's forslag om et lovkrav.

I sin skriftlige kommentar understreger han, at det er kommunernes opgave at prioritere velfærden for de svageste.

- Gang på gang hører vi kommunerne skrige på færre puljer og øremærkede midler. Vi ønsker også mindre bureaukrati og at fjerne styringen af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde, skriver han og tilføjer:

- Men det betyder også, at kommunerne må prioritere velfærden, når eksempelvis klippekortmidler ikke længere udbetales som puljemidler.

- Det er en problemstilling, som jeg vil følge og om nødvendigt tage op med kommunerne.

  • Folketingets åbning
    Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kan ikke forstå, at flere kommuner har sparet klippekortordning for ældre væk, når der netop er tilført 2,2 milliarder kroner til kommunerne næste år. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet