Annonce
Politik

Minister: Regeringen foreslår barselsbonus i udspil

Regeringen har onsdag besluttet at droppe en øremærkning af barsel til fædre.

Men fra nytår vil regeringen forsøge at indføre en bonusordning, der præmierer familier, som holder en mere ligelig fordeling af barsel og forældreorlov, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

- Regeringen ønsker, at fædre tager mere barsel - både af hensyn til børnene, fædrene og familierne og for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.

- Men den rigtige måde er ikke, at vi ved lov skal bestemme over, hvordan familierne skal vælge at fordele barslen imellem sig, siger hun.

Beslutningen er truffet samtidig med, at et regeringsudvalg om øremærket barsel nærmer sig afslutningen på sin kortlægning af brugen af barsel.

Udvalgsarbejdet viser ifølge ministeriet blandt andet, at mange lønmodtagere på det private arbejdsmarked ikke i lige så stort omfang som i det offentlige, har adgang til barsel med fuld løn.

Resultatet af en øremærkning kunne derfor blive enten en ufrivillig indkomstnedgang for en række familier - eller at familierne endte med at holde kortere barsel samlet set, ifølge ministeriet.

- Vi har ikke ændret holdning til, at det er i barnets og familiens interesse, at fædre i højere grad tager barsel. Vores mål er intakt.

- Men vi vil ikke løbe risikoen for, at familierne samlet set vil tage mindre orlov sammen med deres børn end i dag, siger ministeren.

- Det har aldrig været regeringens intention, at børnene og familierne skulle ende med at betale prisen for øremærket barsel, siger Mette Frederiksen.

Regeringens udspil om en bonusordningen er et toårigt forsøg, der kommer til at gælde for familier med børn født i 2014 eller i 2015. Den udgør et skattefrit beløb på 100 kroner om dagen, til de familier, hvor begge forældre holder mindst seks ugers orlov.

- Med den model fastholder vi målet om, at fædre skal tage en større del af orloven - men det sker på en måde, hvor familierne ved hjælp af positive incitamenter selv kan vælge, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem