Annonce
Politik

Ministeriums overvågning af drikkevand skal granskes

26. april oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed, at der blev fundet pesticid i en drikkevandsboring i Egedal Kommune. Styrelsen frarådede borgere at drikke vandet. (Modelfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af drikkevand skal under lup. Rigsrevisionen starter undersøgelse.

Rigsrevisionen har sat sig for at undersøge, om overvågningen af grundvandet, som Miljø- og Fødevareministeriet har foretaget, er god nok.

Det fremgår af en aktindsigt, som DR har fået.

Området er sat under lup i kølvandet på de seneste års sager, hvor hidtil ukendte pesticidrester er fundet i drikkevand rundtom i Danmark.

Siden 2017 er fire ellers ukendte pesticidrester fundet i det danske drikkevand.

I sidste uge kom det frem, at der ifølge DR blev fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre i grundvandet i alle dele af landet og i drikkevandet i Ledøje i Egedal Kommune.

Efterfølgende gik Styrelsen for Patientsikkerhed ud og sagde, at stoffet potentielt kan være sundhedsskadeligt. Det har medført, at borgerne ved Ledøje Vandværk i snart en uge har hentet vand fra en tank på byens torv.

Rigsrevisionen udtaler sig ikke i igangværende sager.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til Ritzau:

- Jeg er meget tilfreds med, at Rigsrevisionen laver sådan en undersøgelse.

- Beskyttelsen af grundvandet har været en af mine hovedprioriteter i det præcist ét år, hvor jeg har været miljø- og fødevareminister, siger han.

I oppositionen er man imidlertid ikke imponeret over, hvordan ministeriet har håndteret sikringen af drikkevandet.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder det "en tilståelsessag" for Jakob Ellemann-Jensen.

- Eksempelvis om det stof, der hedder desphenyl chloridazon, som blev fundet i en række drikkevandsboringer.

- Det var et stof, som Miljøministeriet var blevet advaret om, og som man alligevel ikke undersøgte for, siger Christian Rabjerg Madsen til Ritzau.

Han henviser også til sagen fra Egedal Kommune.

- Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, vi skal give danskerne en bedre beskyttelse af deres drikkevand, siger han.

De Radikales miljøordfører, Ida Auken, mener ligeledes, at myndighederne ikke har været gode nok til at sikre drikkevandet.

- Man har haft for få prøver, man har tjekket for for få stoffer, og man har haft en for lempelig godkendelsesordning, siger hun til Ritzau.

Ida Auken mener, at Danmark stadig overordnet set har "et rigtig godt grundvand".

- Men der er nogle problemområder, og det er meget bekymrende, at hver gang vi tjekker for nye stoffer, så finder vi også mere, vi ikke kender til, siger hun.

Jakob Ellemann-Jensen afviser kritikken. Miljø- og fødevareministeren henviser til, at en bred kreds af partier i Folketinget i januar besluttede at lave "en markant styrkelse af grundvandet".

Både i forhold til at sikre det mod pesticider, men også i forhold til at styrke overvågningen af grundvandet.

- Nu laver vi en massescreening af stoffer, som kan have fundet vej til grundvandet.

- Indtil nu har man undersøgt for cirka 40 stoffer. Fremover bliver det op mod 1000 stoffer, vi undersøger for.

- Så ærligt talt: Jeg synes egentlig, at jeg har leveret varen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

  • Pesticidforurening gør det nødvendigt at rense drikkevand
    26. april oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed, at der blev fundet pesticid i en drikkevandsboring i Egedal Kommune. Styrelsen frarådede borgere at drikke vandet. (Modelfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Snød ansatte for millioner i løn: Nu slettes data, der kan afsløre lønfusk

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud