Annonce
Politik

Moderaterne er uafklaret om at kontakte Apple i sms-sag

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, kan endnu ikke sige, om partiet vil bakke op om at rette henvendelse til Apple, så slettede sms-beskeder i Minksagen måske kan blive genskabt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Henrik Frandsen (M) anerkender vigtigheden af Minksagen, men ved ikke, om det giver mening at kontakte Apple.

Regeringspartiet Moderaterne har ikke besluttet sig for, om partiet vil bakke op om at kontakte it-giganten Apple for at høre, om sms-beskeder fra blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) kan genskabes i Minksagen.

Det siger gruppeformand Henrik Frandsen (M) tirsdag formiddag før partiets gruppemøde på Christiansborg.

- Sagen er jo højt på den politiske dagsorden, så alene af den grund kan man godt på en måde sige, at det er en vigtig sag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men hvorvidt man skal kontakte Apple eller ej, det kan jeg ikke svare på nu, om det er en god idé, siger han.

Mandag aften orienterede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) Folketingets partier om, at de slettede sms-beskeder i Minksagen ikke kan genskabes.

Måske kan Apple hjælpe, men Troels Lund Poulsen vil ikke rette henvendelse til virksomheden, efter at flere partier ellers har opfordret til det.

– Jeg synes, statsministeren skal rette henvendelse til Apple, sagde partileder Alex Vanopslagh (LA) mandag aften.

Men Moderaterne vil altså gerne vente lidt med at melde ud.

- Det må vi lige give en overvejelse og tænke lidt over. Jeg kan hverken sige ja eller nej, ud over at tænke det igennem. Det er dér, vi er, siger Henrik Frandsen.

Sagen om de slettede sms'er fra Minksagen er blusset op igen, efter at B.T. i sidste uge afslørede, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aldrig blev bedt om at undersøge, om de - eller Center for Cybersikkerhed - kunne finde de slettede sms'er fra blandt andre statsministeren i data fra tjenestens overvågning af det statslige wi-fi-netværk.

FE havde ellers selv nævnt muligheden, men da der ikke var lovhjemmel, blev forsøget aldrig gjort.

Sagen omhandler sms-beskeder fra Mette Frederiksen og andre personer tæt på Minksagen, der handler om aflivningen af alle mink i Danmark i 2020 under coronakrisen. Herunder departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen.

Mette Frederiksen og hendes nærmeste embedsmænd, herunder Barbara Bertelsen, havde slettet deres beskeder, fordi deres mobiltelefoner var opsat til automatisk at slette beskeder efter 30 dage.

På et pressemøde 3. november 2021 fortalte Mette Frederiksen, at det var Barbara Bertelsen, der rådede hende til at slette sine sms'er af sikkerhedshensyn.

/ritzau/

  • Moderaternes folketingsgruppe holder møde på Christiansborg
    Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, kan endnu ikke sige, om partiet vil bakke op om at rette henvendelse til Apple, så slettede sms-beskeder i Minksagen måske kan blive genskabt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb