Der bliver modtaget og indlagt for mange borgere på landets akutmodtagelser, og det presser sundhedsvæsnet.
Derfor vil Moderaterne, at langt færre borgere skal bruge sundhedsvæsnet via akutmodtagelser.
- Der er for mange, der kommer ind på akutmodtagelsen, som ikke burde have været forbi hospitalet, men som burde være klaret i almen praksis, eller som måske endda slet ikke er syge nok til at blive indlagt, siger partiets politiske ordfører, Monika Rubin.
Sundhedsvæsnet er i forvejen presset, og unødvendige behandlinger og indlæggelser i akutmodtagelser stjæler tid, plads og ressourcer.
- Vi har mindre tid til de patienter, der faktisk er så syge, at de burde være i en akutmodtagelse, siger Monika Rubin.
I stedet bør det nære sundhedsvæsen hos egen læge og kommunerne styrkes, så patienter uden alvorlige mén kan gribes tidligere end akutmodtagelsen, mener partiet.
Moderaterne afholder onsdag en sundhedskonference på Christiansborg, der skal være den første af en række konferencer rundt omkring i landet, hvor sundhedsvæsnet skal debatteres med borgerne.
Her håber Monika Rubin, at pointen om færre borgere i akutmodtagelsen kan spille ind i sundhedsstrukturkommissionen, der i foråret 2024 skal udkomme med en afrapportering af anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen.
Monika Rubin afviser, at det vil udgøre en sundhedsrisiko at holde flere borgere væk fra akutmodtagelserne.
- For der sker jo en lægelig vurdering, når man ringer 112 eller 1813, hvor det bliver vurderet lægefagligt, om patienten skal indlægges. Men lige nu indlægges der også folk på baggrund af manglende data.
Hun henviser til, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad kan tjekke borgeres sager hos egne læger og dermed vurdere, om eksempelvis symptomer er farlige eller blot forventelige. Det er også en faktor i, at for mange sendes til akutmodtagelsen.
På Moderaternes konference onsdag taler Jesper Juul Larsen, der er cheflæge på akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital.
Han oplever på linje med Moderaterne, at for mange kommer på hans akutmodtagelse, uden det er nødvendigt.
Man skal komme i akutafdelingen, hvis man er akut kritisk syg, eller hvis man får akut sygdom, hvor det er afgørende, at man kommer på et hospital og bliver hurtigt undersøgt, siger Jesper Juul Larsen.
- Hvis man har det blik på det, så er der jo indlæggelser og kontakter i akutafdelingen, hvor folk kommer af mange andre årsager. Hvor det i virkeligheden er den bærende årsag, at man vender sig mod akutafdelingen, fordi det nu engang er det sted, der er åbent.
Han mener derfor også, at man skal flytte behandling tættere på borgerne. For det er også hårdt for særligt de ældre patienter, at de skal bruge timer på akutmodtagelser, hvis de kunne få hjælp tættere på hjem.
- Det er til gavn for alle. Både med hensyn til arbejdspresset i akutafdelingen og af hensyn til borgerne, siger han.
Det vækker også genklang hos Danske Regioner.
Her har man lavet en undersøgelse, der viser, at regionerne har 56.000 forebyggelige indlæggelser generelt om året. Det sker mest på akutmodtagelserne.
- Det gælder om at forebygge indlæggelserne, så vi kan forbeholde indlæggelserne til dem, hvor det er nødvendigt, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Regionerne vil derfor også have et større fokus på det nære sundhedsvæsen og et meget tættere samspil mellem læger, kommuner og regioner.
/ritzau/
-
Monika Rubin mener, at flere borgere bør hjælpes af egen læge frem for akutmodtagelser. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
