Annonce
Politik

Morgenfriske vælgere i kø for at stemme på Vesterbro

I 1993 stemte beboerne på Enghave Plads i København klart nej. Torsdag morgen var de klar til at stemme igen.

Den prikkende støvregn falder over Tove Ditlevsens Skole ved Enghave Plads på Vesterbro i København, mens morgnens dæmrende lys langsomt tvinger mørket væk.

Da der skulle stemmes om Edinburgh-aftalen i 1993, var det vælgerne i "København Enghave Nord", der dengang hørte under Vestre Storkreds, som havde flest nejsigere i hele landet. 70,2 procent af vælgerne sagde dengang nej.

Torsdag morgen står de første mange morgenfriske vælgere allerede og skutter sig i en lang slange af mennesker, der snor sig helt ud til gaden.

Menneskemængden venter på, at valgstyreren skal erklære afstemningen for åben. Klokken ni åbnes døren. Nu kan der stemmes.

Ifølge valgstyreren, Lars Bohn, kan omkring 7000 vælgere sætte kryds ved enten ja eller nej i løbet af torsdagen, men han regner ikke med at se helt så mange.

- Valgdeltagelsen bliver ikke så høj som ved folketingsvalget. Der har været en del brevstemmer, men på den anden side bliver det dårligt vejr, siger han.

Det er anden gang, at Lars Bohn er valgstyrer på Tove Ditlevsens Skole. Første gang var ved sommerens folketingsvalg. Han spår, at det bliver en tæt afgørelse, når stemmerne er blevet talt op i aften.

- Jeg tror, at vælgerne på Vesterbro er meget splittede mellem ja og nej. Mange af partiernes vælgere er splittede. Selv om partierne anbefaler ja, så stemmer mange vælgere nej, så jeg tror, det bliver rimelig tæt - også her, siger valgstyreren.

En af vælgerne, som er først ude af stemmeboksen, er Annika Mogensen, der til dagligt arbejder som sekretariatsleder. Hun har stemt ja.

- Jeg har stemt ja, fordi jeg tror på EU-samarbejdet. For mig at se er det der, vi får flest muligheder for at påvirke vores egen politik, og den politik vi er med i, siger hun.

Selv om Annika Mogensen har stemt ja, tyder det på, at det ender med et nej. Det vurderer Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet.

- Københavnerne vil stemme nej ligesom resten af landet. Det er mit bud. Spørgsmålet er, om det bliver et lidt mindre nej i København, siger valgforskeren.

Ligesom i 1993 er København domineret af et rødt flertal, men Alternativet kan blive en joker i afstemningen, vurderer Kasper Møller Hansen. Partiet står stærkt i byerne og anbefaler et ja.

- Det er lidt svært at se, hvad der skal ske i København. København er anderledes, og det er Odense og Aarhus også - netop på grund af Alternativet.

- Jeg tror, det er meget mere sikkert, at det nok skal blive et nej i Sønderjylland, hvor Dansk Folkeparti står stærkt, siger han.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem