Annonce
Politik

Morten Østergaard stopper i Folketinget og bliver klimarådgiver

Morten Østergaard trækker sig definitivt fra politik for at blive klimarådgiver. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter sag om krænkelser gik Morten Østergaard af som leder for De Radikale. Nu stopper han i Folketinget.

Tidligere leder for De Radikale Morten Østergaard vil udtræde af Folketinget med omgående virkning for at tiltræde et andet job om halvanden måned. Det oplyser han onsdag i et opslag på Facebook.

Morten Østergaard trak sig som leder for partiet i oktober sidste år efter sager om krænkelser mod kvinder. Dernæst blev han sygemeldt, og 10. november sidste år fik han orlov fra Folketinget.

I februar i år meddelte den tidligere radikale leder, at han ikke ville genopstille ved næste folketingsvalg.

På Facebook kalder Østergaard det en ære i 15 år at tage del i folkestyret. Han er ked af den måde, han forlod politik på.

- Jeg er selvsagt ked af den måde, mit politiske virke sluttede på, og de fejl, jeg begik undervejs - det kan jeg ikke gøre om, men jeg håber, at I tror mig, når jeg siger, at jeg har lært af det hele, skriver Morten Østergaard i opslaget.

Han oplyser, at han 1. august begynder som klimarådgiver i ingeniørvirksomheden cBrain A/S. Her skal han hjælpe ledelsen med at lave en strategi for klimaløsninger som et nyt forretningsområde.

Netop klimaet var en af Morten Østergaards store mærkesager som politiker.

Han truede som politisk leder med at ville trække støtten til S-regeringen, hvis den ikke leverede tilstrækkeligt på klimaområdet.

Han skriver i sit Facebook-opslag, at han ikke har flere kommentarer til sin beslutning om at stoppe i Folketinget nu.

I dag er Sofie Carsten Nielsen politisk leder for De Radikale.

Begyndelsen til enden på Morten Østergaards tid som leder for De Radikale kom, da partifællen Lotte Rod skrev et Facebook-opslag, hvori hun fortalte om at være blevet taget på af personer i partiet.

Det var sket både i Radikal Ungdom og i moderpartiet, lød det fra Rod.

I lang tid blev der ikke sat navne på, hvem der havde befamlet Lotte Rod. Men efter et langt krisemøde 7. oktober i Den Sorte Diamant kom Morten Østergaard ud til pressen og fortalte, at han havde lagt en hånd på hendes lår.

På Facebook skrev han et par dage efter, at yderligere tre kvinder havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra ham.

- Jeg kan ikke forklare for mig selv eller andre, hvordan det kunne komme dertil. Jeg har fejlet på så mange planer. Jeg undskylder til de pågældende, hvilket jeg aldrig har haft lejlighed til, skrev han.

Folketingsmedlem Katrine Robsøe (R) fortalte senere, at hun var en af de tre kvinder.

Hernæst fulgte en åben krig på Facebook, hvor blandt andet Ida Auken beskyldte den nye leder, Sofie Carsten Nielsen for at dække over en krænkelse begået af Morten Østergaard i 2017.

Ida Auken skiftede siden til Socialdemokratiet.

Morten Østergaards stedfortræder i Folketinget er Susan Kronborg, der i dag er partiets fiskeri- og indfødsretsordfører.

  • Kommissionen om Skat holder afhøringer af skatteministre i Retten på Frederiksberg, onsdag den 25. november 2020. Jakobsen forsvandt orsvandt for 4 uger siden.
    Morten Østergaard trækker sig definitivt fra politik for at blive klimarådgiver. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang