Annonce
Politik

Næstformand vil drøfte strid mellem Khader og imam i præsidiet

Imam og leder af Exitcirklen, Sherin Khankan, beskylder det konservative folketingsmedlem Naser Khader for at presse hende til tavshed med private billeder af hende, som hun sendte til ham i 1999, hvor hun fortæller, at de havde et kortvarigt forhold. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv

Enhedslistens præsidiemedlem vil gå ind i sagen om Naser Khader, der beskyldes for at true imam til tavshed.

3. næstformand i Folketingets Præsidium, Christian Juhl (EL), er "dybt chokeret" over Naser Khaders (K) handlinger i sagen om Exitcirklen. Derfor vil han nu drøfte sagen med resten af Folketingets ledelse.

- Det er vigtigt, at vi diskuterer, om han er gået ud over de grænser, vi som politikere skal holde os inden for - hvad angår at true og misbruge vores autoritet og magt, siger Christian Juhl til Ritzau.

Han henviser til Berlingskes forside lørdag, hvor imam og leder af Exitcirklen, Sherin Khankan, hævder, at Naser Khader har forsøgt at presse hende til tavshed med gamle private billeder af hende.

- Jeg kan jo ikke vurdere det juridiske i det, men det går vidt over mine grænser for, hvad vi som politikere kan tillade os. Det ligner, han prøver at true en person til tavshed i en sag om bevillinger, siger Christian Juhl.

Khader og Khankan har ifølge sidstnævnte haft et forhold i en kort periode i 1999 - hvilket flere kilder bekræfter over for Berlingske. Det var i denne tid, Khankan sendte billeder af "dyb personlig og privat karakter" til Khader.

I en privat besked, som Khader sendte til Khankan forrige torsdag, og som Berlingske har set, skriver han blandt andet:

- Jeg fandt en hel del i kassen i går, blandt andet fotos vi tog sammen i Lund i år 2000 og et modelfoto, du sendte til mig i 1999. Gider du holde op med at lyve?

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, afviser Christian Juhls ønske om at sætte sagen på dagsordenen for næste præsidiemøde:

- Det er en privat sag mellem to mennesker, som vi i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke skal blande os i.

- Det er slet, slet ikke vores sag. Selvfølgelig kan Christian Juhl tage det op under eventuelt, der kan man jo diskutere alt. Men det kan ikke komme på dagsordenen, siger hun.

Khader har siden september rejst en række anklager mod både Khankan og hendes kollega i Exitcirklen, Khaterah Parwani.

Sammen med Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) har han forsøgt at stoppe en satspuljebevilling på 680.000 kroner til foreningen, der arbejder med psykisk vold mod kvinder og æresrelaterede konflikter.

I en fælles mail har de tre politikere beskyldt Khankan for at forsvare stening og piskeslag som straf for utroskab. Beskyldninger, hun har afvist. Hendes advokat er ved at udfærdige en stævning mod de tre for injurier.

En juraprofessor vurderer over for Berlingske, at Khaders besked er på kant med straffeloven, blandt andet fordi det er i strid med straffelovens paragraf 264 d at videregive dybt personlige og private billeder.

Khader ønsker ikke at stille op til interview med avisen, men han afviser i en mail at have truet Khankan - og opfordrer hende til at "stoppe sine manipulationer og klynkeri".

I en mail til Berlingske skriver partiformand og justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han vil tage "en samtale" med Khader:

- Jeg synes, det på alle måder er en ulykkelig sag, og det lader først og fremmest til at være et personligt drama mellem Naser Khader og Sherin Khankan, der ser ud til at være kørt fuldstændigt af sporet.

  • RB PLUS Efter 334 år kan religioner straffrit hånes
    Imam og leder af Exitcirklen, Sherin Khankan, beskylder det konservative folketingsmedlem Naser Khader for at presse hende til tavshed med private billeder af hende, som hun sendte til ham i 1999, hvor hun fortæller, at de havde et kortvarigt forhold. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar