Annonce
Politik

Nu er det officielt: Løkke indstiller Thorning til FN-post

Helle Thorning-Schmidt bliver indstillet til posten som FN's flygtningehøjkommissær, oplyser Løkke.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekræfter i en pressemeddelelse, at Helle Thorning-Schmidt (S) bliver indstillet til posten som FN's flygtningehøjkommissær.

Dermed kan den tidligere socialdemokratiske statsminister være på vej til at skifte dansk politik ud med en stor international opgave:

- Den danske regering har besluttet at indstille Helle Thorning-Schmidt til posten som FN's Flygtningehøjkommissær, siger statsministeren i pressemeddelelsen og uddyber:

- Jeg har over for FN's generalsekretær fremhævet Helle Thorning-Schmidt som en mulig stærk repræsentant for UNHCR med stor politisk ledererfaring og international profil.

Stillingen som flygtningehøjkommissær bliver ledig til nytår, hvor portugiseren Antonio Guterres forlader posten efter at have beklædt den i mere end ti år.

Løkke kalder den afgående kommissærs indsats for "formidabel" og anbefaler altså nu sin forgænger i Statsministeriet som afløser.

- Der er brug for, at UNHCR engagerer sig fuldt og helt i mange flygtningesituationer, som er forårsaget af globale konflikter. Den hjælp, som UNHCR yder i nærområderne, er helt afgørende for at håndtere flygtningekrisen, erklærer Lars Løkke Rasmussen.

Også udenrigsminister Kristian Jensen (V) har meldt sin opbakning til Thorning ud offentligt.

- Verden har brug for et stærkt UNHCR ledet af en stærk højkommissær. Danmark har en sådan kandidat i tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, og regeringen er glad for, at Helle Thorning-Schmidt har indvilget i at være Danmarks officielle kandidat, erklærer han i en pressemeddelelse og uddyber:

- Med de aktuelle kriser og et humanitært topmøde i Istanbul i Tyrkiet næste år, så er der rigeligt med opgaver at tage fat på.

Den nye flygtningehøjkommissær ventes udnævnt i løbet af efteråret. Kommissæren skal vælges af FN's Generalforsamling efter indstilling fra FN's generalsekretær.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem