Annonce
Politik

Nu skal politiet tjekke flere udlændinges papirer

Statsminister Helle Thorning-Schmidt, tirsdag under hendes åbningstale i Folketinget. Foto: POLFOTO/Niels Hougaard

Politiet skal fremover kontrollere personer ved grænsen, selvom de ikke mistænkes for alvorlig kriminalitet.

Tidligere har politiets kontrol med personer i grænseområder og lufthavne typisk baseret sig på en konkret mistanke om alvorlig kriminalitet. Men nu skal politiet i højere grad standse mistænkelige udlændinge og spørge til deres papirer og grund til at være i Danmark.

Det er meldingen fra justitsminister Karen Hækkerup (S), som dermed uddyber statsminister Helle Thornings-Schmidts (S) budskab i åbningstalen om skærpet grænsekontrol.

- Forslaget står i modsætning til gammeldags grænsekontrol, som erfaringsmæssigt kun har begrænset effekt, siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Her fastslår justitsministeren, at ulovlig indvandring og kriminalitet begået af udenlandske kriminelle udgør en "væsentlig udfordring for Danmark såvel som vores nabolande".

Regeringen ønsker på den baggrund at give politiet mulighed for at udføre en ny skærpet udlændingekontrol i grænseområder og lufthavne.

Ifølge Karen Hækkerup skal politiet fremover have mulighed for generelt at standse og kontrollere personer i grænseområder og lufthavne for at fastslå identitet, nationalitet og opholdsret.

Kontrollen skal både omfatte busser, tog, fly og skibe og skal blandt andet forhindre illegal indvandring.

- Vi vil ikke finde os i, at personer kommer til Danmark for at begå kriminalitet, og vi ønsker at sende et stærkt signal om, at sådanne personer ikke er velkomne.

- Derfor giver vi politiet helt nye og effektive redskaber som eksempelvis automatiske nummerpladeskannere, der bliver sat op ved grænserne.

- På den måde kan politiet sætte ind over for menneskesmuglere og blive alarmeret, når mistænkelige biler kører ind i Danmark. Vi strammer også op i forhold til kontrollen i lufthavnen, så den bliver mere målrettet og konsekvent, siger Karen Hækkerup.

Hun fastslår, at modellen er inspireret af lovgivningen i blandt andet Holland.

- Da den tidligere regering eksperimenterede med at genindføre permanent toldkontrol, var resultaterne da også ganske begrænsede. Med vores forslag nytænker vi politikontrollen inden for Schengen-samarbejdet.

- Vi overholder fuldt ud præmisserne for samarbejdet, men tænker nyt og anderledes og udnytter rammerne inden for Schengen-samarbejdet i et omfang, vi ikke har set før, siger Karen Hækkerup.

  • Statsminister Helle Thorning-Schmidt, tirsdag under hendes åbningstale i Folketinget. Foto: POLFOTO/Niels Hougaard
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele