Annonce
Politik

Ny hjemmeside skal hjælpe de unge med uddannelsesvalg

Polfoto. Foto: Miriam Dalsgaard. POLFOTO.

Uddannelseszoom er navnet på et nyt digitalt værktøj, som skal hjælpe de uddannelsessøgende.

Det skal fremover være nemmere for de unge at vælge den rigtige uddannelse.

Regeringen lancerer derfor tirsdag et nyt digitalt værktøj med navnet Uddannelseszoom, som kan findes på hjemmesiden ug.dk under Undervisningsministeriet.

Meningen med Uddannelseszoom er at gøre det nemmere for de unge at sammenligne uddannelserne.

Hvor mange dropper ud? Hvor lang tid er de studerende om at gennemføre uddannelsen? Hvor høj er ledigheden, og hvad kan man forvente i løn, hvis man får job? Det kan man blandt andet sammenligne.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) har store forventninger til tiltaget.

- Det er en jungle for de unge at finde oplysninger om videregående uddannelser. Det er ikke i orden, når man står over for et af livets store valg.

- Jeg forstår, at mange er i tvivl, og den kommer man nok ikke helt af med. Men det er vigtigt, at man kan få et overblik over, hvad der findes af videregående uddannelser.

- Så kan den kommende studerende finde den uddannelse, som han eller hun virkelig brænder for. Det får de en god hjælp til nu, siger Sofie Carsten Nielsen til Ritzau.

Ministeren vil ikke svare på, hvad hun synes, er de vigtigste elementer i det nye værktøj.

- Jeg vil helst ikke sige, at den ene information er vigtigere end den anden. Men er der for eksempel stort frafald på nogle uddannelser, så siger det noget om, at her er der nogle problemer. Og det er fair, at de kommende studerende kan se det.

- Måske kan de så se, at frafaldet er mindre et andet sted i landet end der, hvor de først kiggede, siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun frygter ikke, at de unge bliver skræmt væk fra deres drømmeuddannelse, når de nu tydeligere kan se, hvor svært det er at få job som færdiguddannet.

- Hvis man virkelig vil det, så skal man gøre det, men på denne måde har man måske tænkt sig mere om, før man kaster sig ud i drømmeuddannelsen, siger hun.

Målet er at få et bredere uddannelsesvalg blandt de unge fremover, og at der kommer et bedre match mellem studerende og uddannelse, siger ministeren.

Uddannelseszoom er udviklet i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet.

  • Polfoto. Foto: Miriam Dalsgaard. POLFOTO.
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Top tre: Det skal du opleve på dølle

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt