Annonce
Politik

Ny teknologi kræver nye kompetencer

Jacob Jacobsen, direktør og medejer i S.E.W. North Filtration i Maribo, viser rundt i den nye produktionshal, som er under opførelse i Maribo Erhvervspark. Foto: Jan Knudsen

Byrådskandidater diskuterede arbejdskraft under virksomhedsbesøg i Maribo og Nakskov.

LOLLAND DI's valgbus rullede tirsdag ud på landevejen fra Rådhuset i Maribo. DI Lolland-Falster havde inviteret 15 lokale byrådskandidater med på turen, så de kunne få indblik i to lokale virksomheders hverdag og udfordringer med at tiltrække de medarbejdere, de har brug for.

Første stop på ruten var Maribo Erhvervspark, hvor S.E.W. North Filtration, der producerer luftfiltre af høj kvalitet, er ved at opføre en ny fabrik, der bliver fuldautomatiseret og digital hele vejen igennem.

Direktør og medejer Jacob Jacobsen og produktionschef Jesper Bonde viste rundt på den 7.900 kvadratmeter nye fabrik under opførelse og forsikrede byrådskandidaterne, at de agter at beholde medarbejderne trods automatiseringen ved hjælp af robotteknologi.

- Næsten hele produktionen vil kunne fuldautomatiseres. Vi vil kunne firedoble kapaciteten med det samme antal medarbejdere som i dag, sagde Jacob Jacobsen, der dog regner med at kunne beholde og efteruddanne de fleste af medarbejderne.

Kim Frimann og Lars Magnus Lund Christensen, henholdsvis formand for og chefkonsulent i DI Lolland-Falster, var vært for lokale byrådskandidater fra Lolland under valgbussens virksomhedsbesøg. Foto: Jan Knudsen

Fælles indsats

Efter at have set de nye faciliteter kørte valgbussen videre til S.E.W. Filtrations eksisterende fabrik på Vesterbrogade i Maribo, hvor der er cirka 40 ansatte. Her blev udfordringerne ridset op.

Situationen er alvorlig på Lolland. Arbejdsløsheden er lav, og som formanden for DI Lolland-Falster, Kim Frimann, sagde, mangler der både kloge hænder og kvikke hoveder. Jobcentret kan ikke længere skaffe kvalificerede medarbejdere, der kan arbejde fuld tid. Politikerne tog da også godt imod et forslag fra S.E.W North Filtration om at gøre flere ledige jobparate gennem et tæt og målrettet samarbejde mellem virksomheder og kommunen.

- Vi hører S.E.W. North Filtration sige, at der bliver masser af arbejdspladser og nye typer af arbejdspladser. Det bliver interessante arbejdspladser inden for eksempelvis kvalitetssikring og problemløsning med robotter. Der skal vi, kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv være gode til at videreudvikle medarbejderne på Lolland-Falster, sagde Kim Frimann, formand for DI Lolland-Falster.

Valgbussen stoppede ved Maribo Erhvervspark, hvor luftfilterproducenten S.E.W. North Filtration er ved at opføre nye moderne produktionsfaciliteter på samlet 7.900 kvadratmeter. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal tale Lolland op

Jacob Jacobsen efterlyste også, at der bliver gjort mere for at gøre Lolland-Falster til et mere attraktivt sted at bo.

- Hvis vi skal udvikle os, skal vi have flere folk til Lolland-Falster. Jo flere beboere, jo flere kan vi rekruttere arbejdskraft fra. Hvis vi får flere akademikere herned, giver det også mere kultur og byliv. Vi mangler de lidt højere uddannede folk, sagde Jacob Jacobsen.

Flere var enige om, at Lolland-Falster blandt nogle mennesker stadig har et dårligt ry.

- Historien om Lolland-Falster har hele tiden været, at der jo ikke er noget arbejde at få, sagde Steffen Rasmussen (S).

- Derfor skal vi også hele tiden tale Lolland op, sagde Tine Vinther Clausen (V).

Henning Gunnar Errebo Rasmussen (DF) nævnte, at boligerne på Lolland måske ikke er attraktive nok for akademikere, og at det derfor er svært at tiltrække dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erhvervsvenlighed

Leo Christensen, Lokallisten Lolland, spurgte Jacob Jacobsen:

- Vi leverer myndighedsbehandling, forsyning og park og vej til alt det, der skal koordineres ud til offentligt område, hvordan er det gået?

- Fint. God service, sagde Jacob Jacobsen.

- Det er også en god historie at fortælle, at man er velkommen som virksomhed, at det er nemt at etablere sig og nemt at udvide forretningen, sagde Leo Christensen.

Der var også bred enighed om, at det er helt afgørende at have uddannelser lokalt for at fastholde de unge i området.

Efter virksomhedsbesøget hos S.E.W. North Filtration trillede bussen videre til Nakskov og Alfa Laval, der udvikler og producerer membraner til den bioteknologiske og farmaceutiske industri, fødevareindustrien og procesindustrien.

  • Jacob Jacobsen, direktør og medejer i S.E.W. North Filtration i Maribo, viser rundt i den nye produktionshal, som er under opførelse i Maribo Erhvervspark. Foto: Jan Knudsen
  • Kim Frimann og Lars Magnus Lund Christensen, henholdsvis formand for og chefkonsulent i DI Lolland-Falster, var vært for lokale byrådskandidater fra Lolland under valgbussens virksomhedsbesøg. Foto: Jan Knudsen
  • Valgbussen stoppede ved Maribo Erhvervspark, hvor luftfilterproducenten S.E.W. North Filtration er ved at opføre nye moderne produktionsfaciliteter på samlet 7.900 kvadratmeter. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet