Annonce
Politik

Nye tal: Omstridt reform sender studerende til reeksamen

Antallet af reeksaminer er steget med 270 procent som følge af fremdriftsreformen, viser opgørelse.

De studerende på Københavns Universitet skal til langt flere reeksaminer end tidligere. Det viser nye tal, som Magisterbladet har fået fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Stigningen skyldes fremdriftsreformen, der i år kun har været gældende for førsteårsstuderende, men til sommer skal gælde for alle årgange. Det mener Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening.

- Problemerne er langt større, end vi kunne have frygtet. Det er både spild af skattekroner og går ud over studiekvaliteten, siger Ingrid Stage.

Tallene drejer sig alene om Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Så det er altså ikke umiddelbart muligt at vurdere, om tendensen også er gældende på andre fakulteter og universiteter.

I København viser tallene dog, at der er sket en kraftig stigning i antallet af reeksaminer fra vinteren 2014 til vinteren 2015.

Sidste år måtte 235 førsteårsstuderende gå til reeksamen på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. I år er det tal steget til 871.

Det kan også gå ud over universiteterne, fordi der er omkostninger forbundet med at kalde ansatte og censorer ind, når der skal holdes reeksamen i vinter- og sommerhalvåret.

- Problemet er ikke kun, at fremdriftsreformen presser de studerende for hårdt. Reformen påfører universiteterne store økonomiske problemer, fordi de er tvunget til at afholde flere eksaminer end planlagt, siger Ingrid Stage.

Forud for et samråd tirsdag forsvarer uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) dog reformen, der skal få studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet.

- Jeg synes, det er et rimeligt krav, at studerende skal gå til eksamen i de fag, de har. Og vi bør kunne forvente, at de studerende læser på fuld tid, når skatteyderne stiller gratis uddannelse og SU til rådighed, siger Sofie Carsten Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder