For første gang sætter politikere mål om, at Danmark skal være nul-emissionssamfund. Men der er lang vej igen.
Det er et energiforlig. Ikke et klimaforlig.
Sådan bør man ifølge eksperter forstå den aftale, som samtlige partier i Folketinget blev enige om fredag, der handler om Danmarks energipolitik de kommende år.
Aftalen bidrager nemlig kun lidt til at nedbringe Danmarks udledning af CO2 og andre drivhusgasser.
- Aftalen giver CO2-reduktioner, men ikke nok i forhold til det, der er nødvendigt. Der skal nogle helt andre ting til i transport- og landbrugssektoren, som man slet ikke har rørt ved, siger Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito.
Ifølge et faktaark, som regeringen har sendt ud sammen med aftalen, vil den isoleret set føre til, at Danmarks CO2-udledninger falder med 10-11 millioner ton i 2030.
Hovedparten af reduktionen sker inden for de sektorer, der er omfattet af EU's kvotesystem. Det vil sige energiselskaber og energitung industri.
Uden for kvotesektoren - altså transport, landbrug og bygninger - er det især en reduktion af afgiften på elvarme, der giver mindre CO2-udledning, fremgår det.
- Det er klogt at sænke afgiften på el til varmeformål, fastslår Peter Birch Sørensen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og formand for Klimarådet.
- Det vil stille eldrevne varmepumper bedre i konkurrencen med fossile brændsler, forklarer han.
Men politikerne har også aftalt at sænke den almindelige elafgift. Og det trækker i den modsatte retning, så længe en del af den danske elforsyning er baseret på fossile brændsler som kul.
- Der er rigtig mange gode elementer i energiaftalen, men isoleret set trækker sænkningen af den almindelige elafgift i retning af øgede CO2-udledninger, siger Peter Birch Sørensen.
Mens de konkrete initiativer i energiforliget altså ikke bidrager det helt store til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser, så hæfter Christian Ibsen fra Concito sig ved, at det slås fast, at Danmark vil arbejde mod netto-nuludledning i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen.
Og det er en enormt vigtig formulering, mener han.
- Det vil sige, at vi kun har de udledninger, vi samtidig kan optage i skove og jorde. Det er faktisk et vigtigt nybrud i dansk klimapolitik, og første gang vi fastlægger en ambition, der stemmer overens med Parisaftalen, siger Christian Ibsen.
Regeringen har bebudet, at den vil fremlægge en klimaplan til efteråret.
Den skal bidrage til, at Danmark når sit mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 39 procent i 2030 i de sektorer, der ikke er omfattet af kvotesystemet, opgjort i forhold til 2005.
-
Det nye energiforlig indeholder planer om tre havvindmølleparker frem mod 2030. Men initiativerne bidrager ikke det store til at sænke CO2-udledningen. Det skal ske med en klimaplan, som regeringen har bebudet til efteråret. Her ses havvindmølleparken Horns Rev 2 ud for Esbjerg. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
