Regeringen vil stramme kontrollen med offentlige ydelser, og det får flere jurister til at advare imod et "kontrolregime" på velfærdsområdet ifølge Berlingske.
Fra 1. marts vil den statslige myndighed Udbetaling Danmark begynde at krydstjekke oplysninger fra flere registre om knap to millioner danskere.
Er der tegn på uregelmæssigheder i oplysningerne om indkomster, bopæl eller samlivsforhold, som kunne tyde på snyd, havner personen på en såkaldt "undringsliste".
Fra den 1. marts overtager Udbetaling Danmark ansvaret for boligstøtte og folke- og førtidspension. Dermed står den selvejende institution for udbetalingen af 180 milliarder kroner i sociale ydelser.
Samtidig får den adgang til en række registre og indleder en sammenkøring af modtagernes personlige oplysninger, der kan afsløre tegn på socialt bedrageri eller forkert sagsbehandling.
Kommunerne begyndte allerede i 2011 at krydstjekke informationer om borgerne på denne måde. Flere eksperter betegnede det dengang som "elektronisk dyneløfteri".
Og nu udvides overvågningen med den øgede registerkontrol hos Udbetaling Danmark.
- Lidt populært kan man sige, at hvis ikke Big Brother var kommet, så er han her nu, siger Peter Blume, professor og dr.jur. ved Københavns Universitet, til Berlingske.
Chefjurist i tænketanken Cepos, Jacob McHangama er også bekymret.
- Offentlige myndigheder har på mange måder mere vidtgående beføjelser i forhold til almindelige borgere, end PET har over for terrorister, siger han til Berlingske.
Nina Von Hielmcrone, jurist og lektor ved Aalborg Universitet er enig. Hun mener velfærdsområdet hærges af et kontrolregime.
Socialminister Karen Hækkerup (S) afviser juristernes bekymringer. Hun mener ikke, der er tale om øget overvågning af borgerne.
/ritzau/