Annonce
Politik

Økonom imødekommer Elbæk: Kortere arbejdstid er et valg

For hver år der går, bliver danskerne dygtigere og dermed rigere. Den rigdom kan bruges til lavere arbejdstid.

Alternativets forslag om at sænke arbejdstiden til 30 timer om ugen har fået en hård medfart blandt økonomerne. Tænketanken Kraka har regnet sig frem til, at det vil koste 270 milliarder kroner.

I dagens udgave af Jyllands-Posten bakker flere økonomer op om Krakas tal, mens Alternatives leder, Uffe Elbæk, forsvarer sig med, at den ugentlige arbejdstid er sænket markant siden 1966.

- Jeg vil gerne bede de selvsamme økonomer forklare, hvordan vi er gået fra en 47 timers arbejdsuge til en 37 timers arbejdsuge fra 1966, mener jeg, til i dag, og i samme periode har vi set en vækststigning og en velstandsstigning uden sidestykke, siger Elbæk til avisen.

Og her har Elbæk faktisk en pointe, medgiver Jan Rose Skaksen, der er forskningschef i Rockwoolfonden og tidligere overvismand. For historisk set er danskerne blevet mere og mere produktive, og det giver en velstandsfremgang, som kan veksles til lavere arbejdstid.

- Vi bliver hele tiden dygtigere og dygtigere til at skabe værdi. For hver time, vi arbejder, skaber vi mere værdi, fordi vi bliver dygtigere, siger Skaksen.

- Når vi bliver rigere, og det gør vi, når vi bliver dygtigere, så kan man bruge den rigdom til enten at få mere materiel velstand, men man kan også bruge den til at sænke arbejdstiden. Det er sådan set rigtigt nok, lyder det fra økonomen.

Han er ellers en af de økonomer, der i Jyllands-Posten bakker op om Krakas tal, og han understreger da også, at det vil koste, hvis danskerne skal arbejde mindre.

- Hvis du sammenligner et Danmark, hvor vi arbejder 37 timer, og et Danmark, hvor vi arbejder 30 timer, er der ingen tvivl om, at vi vil være signifikant materielt fattigere, hvis vi kun arbejder 30 timer, fastslår økonomen.

- Og hvis vores nabolande ikke sænker arbejdstiden, vil vi være signifikant fattigere end dem.

Pointen er altså, at man godt over en længere årrække - Uffe Elbæk foreslår selv ti år - kan sænke arbejdstiden, uden at Danmark nødvendigvis bliver fattigere end i dag. Men Danmark vil så være fattigere, end landet ellers ville have været.

- Historisk set har vi omsat noget af den rigdom, vi har fået, til lavere arbejdstid, forklarer Jan Rose Skaksen.

- Men det koster noget at sænke arbejdstiden med syv timer.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem