Annonce
Politik

Økonom: Større ældrecheck er god logik

De fattigste ældre får flere penge, selvom regeringens skattereform lægger op til tilbageholdenhed på overførselsindkomster som kontanthjælp og dagpenge.

Regeringen vil ændre reguleringen af overførselsindkomsterne, så de vokser langsommere end nu og til gengæld hæve både ældrechecken med 4500 kroner og pensionstillægget med 750 kroner om året før skat.

Det er en fornuftig plan, siger økonom og direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, når regeringen vil sikre, at det kan betale sig at arbejde.

- Førtidspensionister og folkepensionister er folk, der ikke kan komme i arbejde. Det giver meget god mening, siger han.

- Dem der bliver ramt af den her regulering, er folk, der er på en midlertidig overførselsindkomst, der gerne skulle kunne komme i arbejde, siger Lars Andersen.

Han roser også regeringen for at flytte pengene over på ældrechecken og pensionstillægget, som er målrettet de pensionister med de mindste formuer.

- Det giver også god mening at sige, at folkepensionister ikke bare er en gruppe, men der er nogle folkepensionister, der har ret meget, og nogen, der ikke har noget. Og det er dem, der ikke har noget, der bliver tilgodeset, siger økonomen.

Ældre Sagen glæder sig også over, at reformen tager hensyn til pensionister, men direktør Bjarne Hastrup havde i forvejen forventet forhøjelsen.

- De 5250 kroner mere om året svarer jo til det valgløfte, vi har forsøgt at holde regeringen fast på - så lad os nu lige se reformen i sin helhed, før vi råber alt for højt hurra, siger Bjarne Hastrup.

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opfordrer til, at regeringen også bruger lejligheden til at kigge på udformningen af ældrechecken.

- Nu har vi haft ældrechecken i mange år. Men vi havde gerne set, at den blev målt ud i forhold til den samlede formue og ikke kun den del man har i banken eller i obligationer i form af den likvide formue, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder