Et stort flertal af landets førende økonomer tror ikke, at politikerne vil vente helt til 2019 med at sætte efterlønsalderen op.
Danskerne skal indstille sig på at gå på pension senere, end de regner med. I hvert fald hvis man spørger landets førende økonomer.
Et stort flertal af økonomerne forventer, at der vil blive pillet yderligere ved efterlønnen.
Det viser en ny rundspørge som Ritzau og RB-Børsen har foretaget til 35 økonomer.
Ni ud af ti økonomer (89 procent) forventer, at efterlønnen vil blive ændret, inden efterlønsalderen som aftalt begynder at stige med et halvt år fra 2019 og ender på 62 år i 2022.
Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, er en af dem, der mener, at nye efterlønsindgreb er på vej.
- Når man vågner op til en anden økonomisk virkelighed, vil der komme et større pres for, at man begynder at dreje på den knap, som er oplagt, siger Jacob Graven.
Han medgiver, at efterlønnen er politisk ømtålelig. Men det bliver mere spiseligt med tiden, når danskerne skal vælge mellem store besparelser eller en efterlønsreform, vurderer Jacob Graven.
Det synspunkt deler cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.
- Hvis man ikke kan lave den slags reformer, når der er et kæmpe stort underskud på de offentlige finanser, og man har et prima eksempel i form af Grækenland på, hvor galt det kan gå, hvornår skulle man så, spørger Niels Rønholt.
Bent Greve, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet, køber dog ikke argumentet om nødvendighed. Han er en af kun tre økonomer, der tror, at efterlønnen forbliver urørt.
- Man kan ikke nå at lave hurtigere reformer, for folk skal have tid til at forberede sig, ellers vil det føles som et enormt ingreb i deres personlige frihed, siger Bent Greve.
Heller ikke cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian tror på et hurtigt indgreb.
/ritzau/