En række økonomer har svært ved at se i regeringsgrundlaget, hvordan uligheden som lovet skal begrænses.
- Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder, skriver S, R og SF i regeringsgrundlaget.
Men det risikerer at ramme de svageste, når den nye regering vil sænke skatten på arbejde, ophæve multimedieskatten, øge arbejdstiden og hæve afgifterne på tobak, alkohol og fedt, vurderer en række økonomer.
- Man vil eksempelvis afskaffe multimedieskatten, hvilket i høj grad er en skattelettelse for de stærkeste, samtidig med at man vil hæve afgifterne på fedt, alkohol og tobak, som i høj grad rammer samfundets laveste, siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom hos LO, til Information.
Samme vurdering har professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen:
- Sådan noget som tobaks- og fedtafgifter vender den tunge ende nedad og har en negativ fordelingsmæssig konsekvens. Uanset hvor sympatiske intentionerne ellers er, siger han til avisen.
Løfterne om en millionærskat og en ekstra skat til bankerne er droppet. I stedet er der blandt andet lagt op til en "markant" sænkelse af skatten på arbejde og accept af VK-regeringens planlagte topskattelettelser i 2014.
Professor i økonomi på RUC Jesper Jespersen mener derfor ikke, at man ud fra regeringsgrundlaget alene vil se nogen særlig målbar effekt på ligheden i samfundet generelt.
- Hvis man alene kigger på den skattepolitik, der er lagt op til her, er den ikke lighedsskabende - om noget er den ulighedsskabende.
- Man skriver godt nok, at det skal være en "social afbalanceret skattelettelse", men bare det at flytte noget af skatten på arbejde over på de her "grønne" afgifter, rammer man i høj grad de socialt svageste, siger han
/ritzau/