Annonce
Politik

Østeuropæerne er gået i stemmeboksen - men få stemmer

Selv om det er 10 år siden, at EU udvidede markant mod øst, er de østlige EU-borgere ikke nemme at få lokket i stemmeboksen til europaparlamentsvalget.

Lørdag har slovakkerne mulighed for at stemme, en mulighed de ved sidste valg udviste en meget lille interesse for. I 2009 stemte således kun 19,6 procent af slovakkerne, hvilket var den laveste valgdeltagelse i de dengang 25 medlemslande.

Den lave valgdeltagelse vækker blandt andet forundring hos den slovakiske pensionist Maria Hajkova, der har sat sit demokratiske EU-kryds.

- Jeg stemmer altid, og jeg kan ikke forstå, hvorfor så mange unge vælgere ignorerer dette valg, siger hun ifølge AFP.

Hun påpeger blandt andet, at krisen i nabolandet Ukraine er et vigtigt EU-emne, som det fremtidige parlament skal løse.

Med 53,7 procent afgivne stemmer var Letland det østeuropæiske land, som havde den højeste valgdeltagelse i 2009.

Det er landets fortid som en del af Sovjetunionen, der er med til at lokke folk til stemmeurnerne, siger den ældre lettiske borger Liga Laizane, der også har sat krydset lørdag.

- Jeg husker, hvordan valgene var under Sovjet-æraen. Derfor sørger jeg for, at jeg stemmer ved hvert eneste demokratiske valg, som jeg kan, siger Liga Laizane.

Det er dog ikke alle borgere i det baltiske land, der er lige hungrende efter at stemme. Det kan såmænd afhænge af succesen på en fisketur.

- Hvis mit net er fyldt af gedder ved frokosttid, stemmer jeg måske. Hvis de er svære at få fanget, er jeg måske på havet hele aftenen, siger Raimonds Graubins, mens han bærer rundt på sit fiskeudstyr.

Fredag begyndte afstemningen i Tjekkiet, og på førstedagen lagde kun 10 procent af tjekkerne vejen forbi et valgsted, skriver det tjekkiske nyhedsbureau CTK news agency.

Dermed er det sandsynligt, at færre end de 28 procent, der stemte for fem år siden, får stemt denne gang, inden valgstederne lukker lørdag.

Ud af de knap 400 millioner stemmeberettigede var den samlede valgdeltagelse i EU-landene ved europaparlamentsvalget i 2009 på 43 procent.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder