Annonce
Politik

Ole K. Larsen: Jeg er helt entydigt skuffet

Forsøg på at konstituere et nyt byråd gik i gang ganske hurtigt efter de første resultater begyndte at rulle ind. Ole K. Larsen talte med alle, men René Christensen (DF) gik til Socialdemokratiet. Foto: Ingrid Riis

- Jeg ved ikke, hvornår vi løber. Jeg ved heller ikke, om jeg bliver inviteret med, lød det fra Ole K. Larsen under gårsdagens valgcafé på Rådhuset.

GULDBORGSUND Ole K. Larsen fra Venstre i Guldborgsund Kommune har øjnene stift rettet mod skærmen på rådhuset i Nykøbing. Efterhånden som stemmerne bliver talt op, får han flere gange besøg af folk fra Venstres gruppe. Claus Bakke, Henrik Høegh-Andersen og formand for partiet, Bo von Würden. Der hviskes. Det trækkes til side. Von Würden fortæller, at konstitueringen er i gang. Her tidligt på aftenen ser det okay ud. Venstre har en fremgang på 0,4 procent.

- Jeg ved ikke, hvornår vi løber. Jeg ved heller ikke, om jeg bliver inviteret med, siger Ole K. Larsen og fortæller, at han har talt med alle, undtagen Enhedslisten.

Det er skidt

I gruppeværelset sidder de øvrige kandidater samlet omkring bordet. Det forlyder, at S har fået 550 stemmer i Væggerløse.

- Det er skidt, siger Bo von Würden.

Claus Bakke, der har været i kommunalpolitik siden 2001 pointerer, at det generelt er svært at regne ud, hvad vælgerne stemmer efter. Da han tager afsked med en fra gruppen, siger han:

- Vi snakkes ved, hvis jeg bliver valgt - og hvis ikke, skal vi finde en anden måde at tale sammen på.

Det skal senere vise sig at blive aktuelt.

Da klokken er 00.08 er Simon Hansen og René Christensen forsvundet. Ole K. Larsen går sammen med John Brædder (Guldborgsundlisten) og Johannes Kristensen (C) ind i Guldborgsundlistens mødelokale. Efter et par timer kommer de ud igen:

- Der er ikke sket så meget. Vi har jo ikke flertal, siger Ole K. Larsen.

Selvom Venstre ved valget i går fik en procentvis fremgang på 0,1 procent sammenlignet med valget i 2017, mister de alligevel en byrådskandidat. Ved valget i 2017 var de i et stærkt valgforbund med Guldborgsundlisten, De Konservative, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Liberal Alliance. De fik tre kandidater valgt ind. Udover Ole K. Larsen var det Claus Bakke og Henrik Høegh-Andersen.

Denne gang var valgforbundet smallere med kun Guldborgsundlisten og Alternativet. Derfor må Venstre vinke farvel til ét af sine byrådsmandater. Det betyder, at Venstre får to byrådsmedlemmer i den kommende kommunalbestyrelse.

- Det er rigtig ærgerligt, og jeg er ked af det på vegne af dem, vi nu ikke længere skal have i byrådet. Jeg er helt entydigt skuffet over det, siger Venstremanden.

Han anerkender, at Socialdemokratiet har fået et godt valg, men er helt uforstående over, at René Christensen fra Dansk Folkeparti er gået sammen med rød blok.

- Jeg er dybt forundret over, at han slet ikke er interesseret i et borgerligt flertal. Altså der er ikke noget af det, han fik hos dem, som han ikke kunne have fået hos os. Men det er jo hans valg, lyder det.

Venstre mistede Claus Bakke og Henrik Høegh-Andersen ved valget i går. Ditte Rust fik den anden plads i byrådet.

Venstres valg
I 2017 fik Venstre 2.941 stemmer, svarende til 8,3 procent af det samlede antal stemmer.
Ole K. Larsen fik 642 stemmer, Henrik Høegh-Andersen fik 350 stemmer, Claus Bakke fik 413 stemmer.
I 2021 fik partiet 2.763 stemmer, svarende til 8,4 procent af stemmerne og altså en fremgang på 0,1 procent.
Forskellen skyldes, at Venstres sidste mandat i 17' kom i hus på baggrund af de stemmer, som valgforbundet tilsammen kunne mønstre.

  • Forsøg på at konstituere et nyt byråd gik i gang ganske hurtigt efter de første resultater begyndte at rulle ind. Ole K. Larsen talte med alle, men René Christensen (DF) gik til Socialdemokratiet. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?