Annonce
Politik

Omfattende reformer venter hvis regeringen skal nå i mål

Finansminister Kristian Jensen (V) henviser til, at regeringen snart fremlægger en ny plan for dansk økonomi frem til 2025. Før da vil han ikke sige, hvordan arbejdsudbuddet skal vokse med 55.000-60.000 personer uden at pensionsalderen forhøjes. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Finn Frandsen

Trods skrottet forhøjelse af pensionsalder er det ikke umuligt at øge arbejdsudbud med op til 60.000 personer.

Hvis den politiske vilje er der, er det ikke umuligt at nå regeringens ambitioner om at øge den danske velstand markant og sende 55.000-60.000 flere danskere ud på arbejdsmarkedet

Heller ikke selv om regeringen har droppet sine planer om at hæve pensionsalderen.

Sådan lyder vurderingen fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.

Det kunne ellers umiddelbart se svært ud.

For kigger man i planen for dansk økonomi frem til 2025, som den rene Venstre-regering fremlagde i efteråret, så er forslaget om et halvt års senere tilbagetrækning et særdeles vigtigt element.

Det ville øge beskæftigelsen med 12.000 personer. Og det danske bruttonationalprodukt ville vokse med 10 milliarder i 2025, lød det i den såkaldte helhedsplan.

Dengang var målet, at den danske samfundsøkonomi skulle vokse med 65 milliarder kroner.

Men da Konservative og Liberal Alliance kom med i regeringen, blev ambitionen skruet op til, at velstanden skal øges med 80 milliarder kroner.

Og selv om forslaget om senere pension nu er skrottet, så har Cepos en lang liste af forslag, der ifølge Mads Lundby Hansen tilsammen vil kunne sikre, at regeringen kan nå sit mål.

Også selv om pensionsalderen ikke røres.

- Der er en vigtig brik, der falder bort. Men hvis man kigger på velbeskrevne forslag, er der faktisk forslag, der kan øge beskæftigelsen med 100.000 personer, tilbage, siger han.

Mads Lundby Hansen peger især på, at et stop for tilgang til efterløn vil få 40.000 flere personer ind i arbejdsstyrken.

- Fra 2014-2017 er efterlønsalderen hævet med et halvt år ad gangen. Det har været en stor succes, siger han.

- For seniorerne er faktisk bare fortsat i de gode job, de havde i forvejen, hvad enten det er som lærer, sygeplejerske eller lignende.

Derudover handler forslagene fra Mads Lundby Hansen blandt andet om lavere dagpengesats, indslusningsløn til flygtninge, flad skat på 40 procent og lavere dagpenge til nyuddannede.

Og skal regeringen nå sit mål, vil det kræve, at den gennemfører en "meget, meget stor del" af de forslag, vurderer han.

- Men det kan nås, fastslår Cepos-økonomen.

Finansminister Kristian Jensen (V) vil ikke svare på, om stop for tilgang til efterløn indgår i regeringens overvejelser.

- Vi overvejer, hvordan vi kan præsentere vores 2025-plan. Der kommer svaret på mange af de her spørgsmål, siger han.

- Vores målsætning er at få skabt vækst og velstand i Danmark. At få skabt nogle flere arbejdspladser og få øget arbejdsudbuddet, siger finansministeren.

Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet påpeger, at effekten af at stoppe tilgangen til efterlønnen vil være midlertidig.

- Med de reformer, der er lavet, kommer efterlønsordningen til at spille en meget mindre rolle fremover. Men selvfølgelig vil det have en effekt, siger han.

  • Kristian Jensen udtaler sig om skattekommission efter Venstres gruppemøde
    Finansminister Kristian Jensen (V) henviser til, at regeringen snart fremlægger en ny plan for dansk økonomi frem til 2025. Før da vil han ikke sige, hvordan arbejdsudbuddet skal vokse med 55.000-60.000 personer uden at pensionsalderen forhøjes. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bar røv til politiet: Der tænkte han sig ikke om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud