Oppositionspartier mener, at der er brug for at gå hårdere til værks for at forbedre vandmiljøet.
Der er risiko for, at Danmark ikke vil kunne indfri kravene i EU's vandrammedirektiv inden 2027.
Derfor har regeringen i et høringssvar bedt om udsættelse, så vi får bedre tid til at opfylde kravene i direktivet.
Det vækker harme i oppositionen. Partierne beskylder den landbrugspakke, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, for at være skyld i, at kvælstofudledningen ikke er reduceret så meget, som den burde.
- Regeringen har sat os flere år tilbage og beder nu EU om at give os mere tid. Det er en ren tilståelsessag. Regeringen fjernede den miljøbeskyttelse, vi havde i Danmark, i form af blandt andet randzoner og gødningskrav.
- I stedet satte man nogle tilfældige, frivillige aftaler og nogle skrivebordsberegninger, som vandet ikke er blevet renere af, siger Ida Auken, der er miljøordfører for De Radikale.
Hvis hendes parti får indflydelse efter valget, skal landbrugspakken rulles tilbage, og der skal laves en ny plan, hvor man tager lokale hensyn til sårbare vandløb - såkaldt målrettet regulering.
Det er Christian Poll, der er ordfører på området for Alternativet, enig i.
- Vi skal for alvor have gjort noget ved de følsomme arealer. Der skal en håndfast regulering til, hvor vi for eksempel tager arealer ud af drift.
- Der er en række veldokumenterede virkemidler, man kan tage i brug, så vi holder os på sporet, siger han.
Trine Torp, der er miljøordfører for SF, er ærgerlig over, at kvælstofudledningen ikke er blevet reduceret de senere år med landbrugspakken.
- Problemet er, at nu er regningen rigtigt meget større, og den skal indhentes på kortere tid.
- Man har forspildt en chance for at lave noget, hvor det kan indfases langsomt. Og vi har et hensyn at tage, så vi ikke får smadret vores vandmiljø, siger hun.
Øivind Vilsholm, miljøordfører for Enhedslisten, mener også at det er i landbrugets egen interesse at få taget fat i ordentlig tid.
- Jo længere tid, vi venter, jo hårdere bliver vi jo nødt til at tage fat.
- Og jeg mener, at vi har mulighed for at gå nogenlunde skånsomt til værks ved at tage de vådeste og magreste jorde ud af drift og kompensere landmændene for det, siger han.
Enhedslistens klimaplan indeholder således en ambition om, at der skal udtages og omlægges 508.000 hektar landbrugsjord - svarende til en femtedel af det nuværende areal.
Christian Rabjerg Madsen, der er miljøordfører for Socialdemokratiet, vil først og fremmest have indført en miljøgaranti.
Den skal betyde, at hvis man et år ikke når de opsatte mål for reduceringen af kvælstof, så skal der tages mere håndfaste metoder i brug.
- Og så er det muligt, at der skal en ny vandplanperiode til for at nå EU-målsætningen. Det afgørende er, at vi får lavet tiltag, som reelt sikrer, at vi bevæger os i den rigtige retning, siger han.
-
Partierne i rød blok mener, at der er brug for at holde endnu mere snor i landbrugets udledning af kvælstof, end tilfældet har været med landbrugspakken. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
