Ordet "perker" er blevet brugt nedsættende siden 1985

Brugen af ordet "perker" har fra flere sider udløst kritik af Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

Partilederen brugte ordet i en DR-dokumentar, der blev sendt tidligere på ugen.

Ordet faldt, da en limousine med en person bag rattet kørte forbi partiformanden.

Hos Dansk Sprognævn fortæller seniorforsker Marianne Rathje, at man første gang har registreret brugen af ordet i midten af 80'erne.

- Vi har kendt det siden 1985. Det er formentlig en sammentrækning af ordene perser og tyrker.

Ordet er siden blevet optaget i Ordbog over det danske sprog og retskrivningsordbogen.

- Det er et skældsord, der er født nedsættende, forklarer Marianne Rathje.

Derved adskiller det sig eksempelvis fra ordet neger, der i det oprindelige udtryk ikke havde en nedsættende betydning.

- Neger blev engang brugt neutralt, og siden er det blevet opfattet som nedsættende.

- Men "perker" har altid været brugt nedsættende, også i dets oprindelige udgangspunkt, siger sprogforskeren.

Lise Bostrup er cand.mag. og underviser udlændinge i dansk. Hun er også formand for foreningen Den Danske Sprogkreds.

Hun mener ligeledes, at "perker" har en klart nedsættende klang.

- Udlændinge kan bruge det om sig selv i sjov. Men jeg ville aldrig kunne finde på at bruge det, siger hun.

Pernille Vermund selv har over for Ekstra Bladet forsvaret sit ordvalg.

- Lad os nu kalde tingene, hvad de er. Er man en neger, så er man neger, hvis man er indvandrer, så er man indvandrer, hvis man er perker, så er man perker, har hun sagt til avisen.