Annonce
Politik

Organisationer: Nedlagt satspulje uden afløser skaber kaos

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, kan se, at nogle organisationer står i en meget usikker situation, efter at satspuljen blev nedlagt sidste år. - Skal man lukke, skal man fyre folk, eller kommer der penge? Det er en utroligt dårlig situation at være i som social organisation, siger han. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Stor uvished præger forløbet om den nedlagte satspulje, og det presser sociale projekter og organisationer.

På en fabrik river man ikke den gamle produktionshal ned, før man har bygget en ny, men det har man altså gjort her.

Sådan siger Mads Roke Clausen, formand for Frivilligrådet, om satspuljen, der siden 1990 har finansieret projekter til gavn for udsatte børn og voksne, men som den tidligere regering nedlagde sidste år.

Det skete i kølvandet på afsløringen af Britta Nielsens svindel med puljen, og i stedet blev det besluttet, at udsatte skulle hjælpes på finansloven.

I aftalen for 2019 blev der udmøntet over 1,1 milliard kroner fra puljen alene på børne- og socialområdet.

Samlet blev der givet 3,3 milliarder kroner til projekter med udløb frem mod 2023.

Men med puljens afskaffelse kommer der ikke nye penge ind.

Ifølge Ritzaus oplysninger betyder det, at parterne nu blot har lige under 150 millioner kroner til nye projekter, og projekter, man gerne vil videreføre, i 2020. Og lidt over 740 millioner kroner samlet til og med 2023.

Ifølge Mads Roke Clausen er det kritisabelt, at man ikke stod klar med en afløser for satspuljen.

- Det har givet anledning til utrolig stor usikkerhed ude i organisationerne, og flere steder har man afskediget folk, fordi man ikke ved, om der er penge til at fortsætte arbejdet næste år.

- Det her giver nogle uhensigtsmæssige brud på organisationernes hjælp, siger han.

Heller ikke Rasmus Kjeldahl, som er direktør i Børns Vilkår, mener, at man har fundet en ordentlig løsning.

- At man nu som organisation skal kæmpe sig vej ind på finansloven er i virkeligheden et tegn på, at man ikke har fundet en løsning.

- Vi må bare sige, at det, som har afløst satspuljen, er en anden form for kaos, siger Rasmus Kjeldahl og kalder situationen "rigtig uheldig".

Finansieringen bliver alt for uforudsigelig, hvis man som organisation er afhængig af, hvilke partier finansloven bliver indgået med, mener han.

- Jeg synes heller ikke, at den delvist berettigede kritik af satspuljen - nemlig at stor tilfældighed prægede tildelingerne - er blevet løst ved at komme det på finansloven, siger Rasmus Kjeldahl.

Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer, er enig.

- Det kommer til at blive et skiftende flertals prioriteringer, der bestemmer indsatsen, og det giver ingen retning for fremtiden. Det er vi ikke tilfredse med.

Hans medlemsorganisationer må nu overveje at afskedige medarbejdere, fordi deres fremtid er usikker.

- Det vil ske helt generelt, hvis man skal overleve fra flertal til flertal. Så ved man ikke, om man er købt eller solgt, siger han.

Også hos Ældre Sagen er man utilfreds med ventetiden og efterspørger et alternativ til satspuljen.

  • Linda Kastrup
    Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, kan se, at nogle organisationer står i en meget usikker situation, efter at satspuljen blev nedlagt sidste år. - Skal man lukke, skal man fyre folk, eller kommer der penge? Det er en utroligt dårlig situation at være i som social organisation, siger han. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle