Denne måned er det 100 år siden, at armeniere blev udsat for, hvad de selv kalder "folkedrab" af tyrkere.
Paven holder søndag messe i Peterskirken i Vatikanet for at markere 100-året for drabene på omkring én million armeniere. Både Armenien og Tyrkiet vil holde skarpt øje med pavens ordvalg under messen.
Her kan du læse om årsagen til det anspændte forhold mellem de to lande:
* De tyrkiske myndigheder i Det Osmanniske Rige anholdt 24. april 1915 lidt over 200 fremtrædende medlemmer af det kristne armenske samfund og indledte, hvad Armenien og en lang række andre lande kalder et organiseret folkedrab, som havde til formål at eliminere etniske armeniere i den daværende stormagt.
* Ifølge armenske historikere blev op mod 1,5 millioner armeniere dræbt ved massakrer, der foregik i årene 1915-1923. Den armenske befolkning blev spredt ud over mange lande efter massakrerne.
* Tyrkiet hævder, at der "kun" døde mellem 300.000 og 500.000 armeniere og at armeniere også begik massakrer på tyrkere sammen med fremrykkende russiske styrker i krigens slutning.
* Den tyrkiske regering og ledende politikere fra alle større partier mener ikke, at der findes beviser for folkedrab, selv om det står fast, at mange armeniere blev dræbt af tyrkere og kurdere, der havde fået lovning på at overtage armenske ejendomme.
* I 2006 vedtog Europaparlamentet en kritisk rapport om Tyrkiet, som blandt andet kræver, at Ankara skal erkende Tyrkiets skyld i forbindelse med folkedrabet.