Danskerne skal stemme om tilvalgsordning om retsforbeholdet i EU. Her er ja-sidens argumenter.
3. december skal danskerne til folkeafstemning om en revideret udgave af retsforbeholdet. På ja-siden står Venstre, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne, SF og til dels Alternativet.
Her er de vigtigste argumenter fra ja-sigerne om at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.
* Samtlige af partierne mener, at retsforbeholdet er en hæmsko for, at Danmark kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol.
De frygter, at Danmark vil blive reduceret til Europas B-politi, hvor danskernes tryghed svækkes. Socialdemokraterne kalder Europol for krumtappen i den fælles europæiske kamp mod organiseret og grænseoverskridende kriminalitet.
Europol fylder også meget hos Venstre, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere sagt følgende:
- Vil man narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs, så skal man stemme ja. Har man en anden ambition, så skal man stemme nej.
* Partierne, særligt De Konservative, hæfter sig ved, at en tilvalgsmodel er det sikre valg. Det vil sikre, at asyl- og flygtningepolitikken fremover bliver bestemt i Danmark, mener ja-partierne.
* De Radikale mener, at børn af en dansker og en anden EU-borger kan havne i et juridisk tomrum, hvis forældrene bliver skilt, som det ser ud nu. Og små danske virksomheder kan have svært ved at inddrive tilgodehavender hos store virksomheder i andre EU-lande, advarer De Radikale.
* Alternativet vil også anbefale et ja, men ønsker ikke at være en del af kredsen af ja-partier, som har lavet aftalen om folkeafstemningen.
Partiet ser det som et problem, at det er de fem ja-partier, der i deres aftale har bestemt, hvilke dele af samarbejdet Danmark skal med i.