Annonce
Politik

Overblik: Thornings skattesag dag for dag

2009:

* Januar: Stephen Kinnock skifter job fra British Council til tænketanken World Economic Forum i Schweiz.

* 14. oktober: Helle Thorning-Schmidt oplyser til Justitsministeriets civilkontor, at hendes ægtemand, Stephen Kinnock, er i Danmark "hver weekend fra fredag til mandag året rundt".

* 18. oktober: Helle Thorning-Schmidt gentager i en mail til Justitsministeriet, at hendes mand har været i Danmark hver weekend - og at det har stået på siden 2004.

2010:

* 23. juni: Dagbladet B.T. skriver, at Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.

* 10. august - 13. september: Skatteministeriets daværende departementschef, Peter Loft, deltager i fem - senere omstridte - møder hos Skat København om sagen.

* Medio september: Skat København beslutter, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark. Helle Thorning-Schmidt offentliggør afgørelsen, men ikke den tilhørende sagsfremstilling.

2011:

* September: En uge før folketingsvalget bringer B.T. en historie om skatteafgørelsen på baggrund af de fortrolige dokumenter. Skatteministeriet anmelder lækagen til politiet.

* 10.-11. november: Politiken beskriver, hvordan Peter Loft deltog i møderne om skattesagen.

* 14. november: Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) beder Peter Loft og Skat Københavns direktør, Erling Andersen, om skriftligt at redegøre for ministeriets rolle i sagen.

* 2. december: Thor Möger Pedersen vælger på baggrund af redegørelserne at nedsætte en undersøgelseskommission. Redegørelserne rejser nemlig mistanke om, at den daværende skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), hans daværende særlige rådgiver, Peter Arnfeldt, og/eller Venstre blandede sig i afgørelsen.

* 4. december: Ekstra Bladet skriver, at Peter Arnfeldt et år forinden tilbød avisen dele af den fortrolige afgørelse.

* 5. december: Skatteministeriet anmelder denne tilsyneladende - seneste - lækage til politiet.

* 6. december: Troels Lund Poulsen får bevilget orlov på ubestemt tid fra Folketinget.

* 21. december: Justitsminister Morten Bødskov (S) præsenterer undersøgelsens kommissorium.

2012:

* 23. februar: Politiken skriver, at landsdommer Lars E. Andersen bliver formand for skattesagskommissionen, der også kommer til at tælle skatteadvokat Martin Simonsen.

* 12. marts: Troels Lund Poulsen vender tilbage til Folketinget efter sin orlov.

* 12. marts: Justitsminister Morten Bødskov (S) nedsætter formelt Skattesagskommissionen. Det tredje medlem af kommissionen bliver professor, dr.jur. Niels Fenger fra Københavns Universitet. Udspørger bliver advokat Lars Kjeldsen.

* 21. marts: Skatteminister Thor Möger Pedersen fritager departementschef Peter Loft fra tjeneste indtil videre og anmoder koncernchef Jesper Poulsen om at fungere som departementschef, indtil en ny er ansat. Siden er Jens Brøchner blevet ansat som departementschef.

* 25. juni: Skattesagskommissionen offentliggør navnene på de 43 personer, der skal udspørges om sagen. Blandt de indkaldte er de tidligere skatteministre Troels Lund Poulsen og Peter Christensen og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.

*25. august. Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock dementerer et rygte om, at han skulle være bi- eller homoseksuel. Rygterne dukkede op i 2010 i forbindelse med skattesagen, og ifølge Skat København stammer oplysningerne fra parrets egen revisor, Frode Holm.

Samtidig offentliggør parret den sagsfremstilling, som lå til grund for skatteafgørelsen tilbage i september 2010.

*19. oktober: Flere aviser fortæller, at Skat i sommeren 2010 midt under behandlingen af Thornings skattesag sløjfede et mangeårigt krav om, at personer i Kinnocks situation maksimalt må have opholdt sig to til tre år i udlandet for at slippe for at betale skat i Danmark.

* 23. oktober: Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen siger til Skattesagskommissionen, at han aldrig har bedt om at få Skats afgørelse i Thornings skattesag omgjort. Det bliver ellers hævdet i den redegørelse fra direktør Erling Andersen fra Skat København, der fik Skattesagskommissionen til at rulle.

Han hævder ligeledes, at han først fik viden om sagens endelige afgørelse på samme tidspunkt som Helle Thorning-Schmidt. Men Peter Loft fortæller siden, at han løbende har holdt ministeren orienteret om sagen.

* 25. oktober: BT bringer uddrag fra en skattedirektør i Københavns dagbog. Den beskriver, at både Peter Loft, Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt blandede sig i sagen om Kinnocks skatteforhold. Skattesagskommissionen melder lækken til politiet.

* 28. oktober: Helle Thorning-Schmidts revisor, Frode Holm, erkender, at han bragte rygter om Kinnocks seksualitet til torvs på et møde hos Skat i København. Oplysningerne er siden vandret via Skatteministeriet og videre til BT.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud