Annonce
Politik

Pape kræver menneskeretligt spillerum til lande

Menneskerettighedsdomstolen skal ikke være overdommer i alle mulige spørgsmål, hvis ellers de nationale domstole har gjort deres arbejde grundigt, mener den danske regering. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal samle opbakning fra 47 lande. Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv

Den danske justitsminister forsøger at samle opbakning til reform af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det handler grundlæggende set om at sikre, at befolkningen fortsat bakker op om de europæiske menneskerettigheder.

Sådan lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der torsdag og fredag vil forsøge at samle opbakning til en erklæring om fortsatte reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det sker på en ministerkonference i København. Konferencen markerer afslutningen på Danmarks formandskab for Europarådet.

- Det er vigtigt, at vi får et mere balanceret, fokuseret og effektivt menneskeretssystem, hvor domstolen ikke hele tiden er overdommer i alverdens spørgsmål, siger Søren Pape Poulsen.

- Vi skal slå hårdt ned på de lande, som grundlæggende ikke respekterer menneskerettighederne. Men der skal også gives rimelig plads til de lande, som tager menneskerettighederne alvorligt.

Står det til den danske regering, skal der være et "nationalt rum" til at afgøre sager.

Hvis ellers domstolene har fulgt almindelige retsstatsprincipper og taget højde for menneskerettighederne i deres afgørelser, så skal Menneskerettighedsdomstolen ikke agere overdommer.

Det er især sager om udvisning af kriminelle udlændinge, der har fået den danske regering til at tage debatten op, forklarer Pape.

- Det er en dansk mærkesag at få nogle bedre værktøjer til at sikre, at menneskerettighedsdomstolen ikke farer ud ad en tangent og fortolker konventionen på en måde, som man ikke kan se sig i rundt om i landene.

- Det er simpelthen helt, helt afgørende, at der er folkelig opbakning til menneskerettighederne. For hvis der ikke er det, så kan vi risikere, at vi ikke har dem længere, siger Søren Pape Poulsen.

Den danske regering fremlagde sit første udkast til en erklæring i februar. Siden er der blevet forhandlet mellem Europarådets 47 medlemslande. Og målet er at vedtage en erklæring fredag.

Det første danske udkast blev opfattet som meget vidtgående i en del af medlemslandene.

Men Jonas Christoffersen, der er direktør i det uafhængige Institut for Menneskerettigheder, ser den danske linje som udtryk for en nødvendig udvikling. En udvikling, der i øvrigt er i gang allerede.

- Domstolen kan ikke sidde og kommarette på alle afgørelser hele tiden. Den må gå ned der, hvor der virkelig er noget på spil.

- I sidste ende er der jo ikke altid noget objektivt sandfærdigt svar på, hvor grænsen skal gå, siger Jonas Christoffersen.

  • PLUS Politiet i aktion mod svindel på nettet
    Menneskerettighedsdomstolen skal ikke være overdommer i alle mulige spørgsmål, hvis ellers de nationale domstole har gjort deres arbejde grundigt, mener den danske regering. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal samle opbakning fra 47 lande. Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem