Annonce
Politik

Partier: Fremtidige kommissioner skal måske have mere tid

Under et møde i Granskningsudvalget har flere partier og eksperter drøftet tidsrammen for fremtidige granskningskommissioner. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vi bør diskutere, om fremtidige granskningskommissioner skal have mere tid til at arbejde, mener yderpartier.

Det endte med en næse til landets statsminister og advarsler til en række embedsmænd, hvoraf halvdelen blev trukket tilbage. Så hvad har Minkkommissionen lært os?

Det diskuterede Granskningsudvalget onsdag under en evaluering af granskningskommissioner.

Spørgsmålet om, hvorvidt kommissionen havde nok tid, var på dagsordenen, fortæller Peder Hvelplund (EL), der deltog på mødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal se på muligheden for at udvide granskningskommissioner, så de ikke nødvendigvis er underlagt en begrænsning på, at de skal være færdige inden for et år, siger han.

- Udfordringen ved at aflevere hurtigt kan give konsekvenser for kvaliteten. Derfor kunne der godt være en vis fleksibilitet, i forhold til hvor lang udstrækningen skal være for en kommission, lyder det fra Peder Hvelplund.

Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne deltog også på mødet.

Han fortæller, at tilbagerulningen af advarsler har skabt usikkerhed omkring, hvordan fremtidige granskningskommissioner skal se ud.

- Forhørsledelsen i Thorkild Fogdes sag kom frem med det modsatte synspunkt af Minkkommissionen omkring nogle centrale ting. Derfor er Folketinget lige nu lidt i limbo omkring, hvad der skal ske fremover, siger han.

Peter Skaarup er enig i, at udvalget bør se på tidsrammen og arbejdsformen.

- Vi skal se på, hvad vi kan lære af det her forløb. Hvad kan der gøres for at sikre, at kommissionerne kan få tilstrækkeligt tid til at arbejde, uden at det trækker ud i årevis?, spørger han.

Næstformand i udvalget, Christian Rabjerg Madsen (S), fortæller også, at tidsrammen var på dagsordenen.

- Vi diskuterede tidsafgrænsninger på kommissionsarbejde generelt, og hvordan man kan tilrettelægge det på fornuftig vis i fremtiden, siger han.

Minkkommissionen blev som den første granskningskommission nogensinde nedsat for at redegøre for det faktuelle forløb i beslutningen om aflivningen af alle mink i november 2020.

Til forskel fra undersøgelseskommissioner skal granskningskommissioners arbejde være afsluttet inden for 12 måneder.

Beretningen faldt i juni sidste år. Her kunne Minkkommissionen konkludere, at der kunne rejses sager mod ti embedsmænd.

Siden rigspolitichef Thorkild Fogde blev frikendt for ansvar i en særlig tjenstlig undersøgelse med tidligere højesteretsdommer Thomas Rørdam i spidsen, er i alt fire advarsler til embedsmænd blevet tilbagekaldt.

Under onsdagens høring udtalte professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard skarp kritik af Minkkommissionens arbejde og tidsramme.

- Sagen havde så omfattende og forgrenede omstændigheder og problemstillinger, at det er mere end tvivlsomt, om en forsvarlig afdækning reelt var mulig inden for den afsatte tidsramme, sagde han.

Men selv om der er noget at lære af Minkkommissionen, er partierne positivt stemte over for, at granskningskommissioner også vil blive brugt i fremtiden:

- Granskningskommissioner er et særdeles brugbart redskab. Kommissioner, der er forankret i Folketinget, er en styrkelse af Folketingets mulighed for at kunne kontrollere regeringen, siger Peder Hvelplund.

- Vi skal diskutere igen. De folk, der hjælper os, har fået lidt hjemmearbejde. Der bliver stadig kigget på sagen, siger Peter Skaarup.

Næste møde i Granskningsudvalget forventes i slutningen af maj.

/ritzau/

  • Møde i Folketingets Granskningsudvalg, Statsminister Mette Frederiksen får en næse
    Under et møde i Granskningsudvalget har flere partier og eksperter drøftet tidsrammen for fremtidige granskningskommissioner. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet