Partier har ikke råd til at hæve prisen på cigaretter

Rygning koster samfundet et tocifret milliardbeløb årligt, og den absolut mest effektive metode til at sænke forbruget er at hæve prisen på tobak.

Derfor ønsker mange af Folketingets partier en højere pris på cigaretter.

Men det kommer ikke til at ske. Det er i hvert fald ifølge en række partier i oppositionen og regeringen stærkt usandsynligt.

Partierne har ikke råd til at hæve prisen på cigaretter.

- Det er min fornemmelse, at det er meget dyrt i forhold til at skulle finde pengene. Så jeg synes også, at det ser svært ud i denne omgang, siger sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson i regeringspartiet Venstre.

På et møde med sundhedsordførerne fredag i sidste uge kunne sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsentere partierne for et notat fra Skatteministeriet med de samfundsøkonomiske følger af at hæve prisen.

Det er store beløb.

Hæver man pakkeprisen fra de nuværende 60 kroner til 100 kroner, som også et flertal i befolkningen ifølge en Epinion-måling ønsker, vil det koste statskassen 5 milliarder kroner i tabt skatteprovenu.

Årsagen er øget grænsehandel og fald i forbrug.

Partierne i oppositionen har fået at vide, at de skal finde de 5 milliarder kroner et andet sted, hvis en højere pakkepris skal med i aftalen.

- Når man regner på denne måde og får de her store tal, så kan det være svært at få råd til - uanset hvilket parti man er - at finansiere det i en finanslov, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF).

Hun har ikke tillid til ministeriets regnemetode med de antagelser, der ligger i den. Hun savner medregning af positive effekter på folkesundheden på sigt.

- Jeg har tilbudt finansministeren, at han må låne min gamle Texas-lommeregner. Den regner lidt anderledes, siger hun.

SF er et af de partier, som har ønsket en pris på 100 kroner. Det har virket godt i Norge, lyder en begrundelse

- Det nytter ikke noget at hæve prisen med fem kroner her og fem kroner der, siger hun.

Det er underbygget af forskningen, at små stigninger har ringe effekt, fortæller professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet Charlotta Pisinger, som er tilknyttet Frederiksberg Hospital.

Hun henviser til de seneste to prisstigninger i Danmark. Da man hævede med 20 kroner i 2020 havde det effekt. Det havde derimod ingen effekt at hæve prisen 5 kroner i 2022.

- Det skal være noget, der kan mærkes, siger hun.

Og når prisstigningen er mærkbar, er effekten meget markant, uddyber professoren.

- Det er bevist i mange, mange lande. Hver gang prisen går op, så falder forbruget. Det er hinandens spejlbilleder. Det er faktisk i alle lande, vi ser det, siger Pisinger.

Hun henviser til den seneste WHO-opgørelse fra maj 2023 over de mest omkostningseffektive måder at bekæmpe ikke-smitsomme sygdomme.

Øverst står: Øge afgifter og priser på tobak.

De Radikale vil hæve prisen til "i hvert fald 90 kroner", fortæller sundhedsordfører Stinus Lindgreen. Men han erkender, at det næppe kommer til at ske på grund af regeringens beregninger.

- Ministeriet regner på en måde, så det bliver ufatteligt dyrt, fordi man ikke medtager alle de afledte sundhedsmæssige konsekvenser, der er.

Den seneste sygdomsbyrderapport viser, at rygning årligt koster sundhedsvæsnet 13,2 milliarder kroner og 33,9 milliarder kroner i tabt produktion (2017-tal).

- Det er en trist tanke, at man siger, vi ikke har råd til at få en sundere befolkning, siger Pisinger med henvisning til de aktuelle forhandlinger.

Regeringen går ifølge ordførerne efter at lande en aftale om tobak og alkohol omkring begyndelsen af november.

/ritzau/