Annonce
Politik

Partier vil åbne grænsen 15. maj efter tysk melding

De Radikales leder, Morten Østergaard, opfordrer regeringen til at åbne grænsen til Tyskland om to dage. Det siger han, efter at Tyskland har meddelt, at man har er klar til at åbne grænsen 15. maj. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Folketingspartier ser ingen grund til tøven hos S-regering. Når Tyskland er klar, bør grænsen åbnes 15. maj.

Danmark bør åbne grænsen til Tyskland, mener en række partier, efter at den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, onsdag har udtalt, at Tyskland er villig til at åbne grænsen til Danmark 15. maj.

Dermed stiger presset på S-regeringen for at åbne grænsen. I forvejen har borgmestre fra en række jyske kommuner rykket regeringen for svar af hensyn til turistsæsonen.

Med Tysklands melding er der ikke grund til at tøve længere, mener De Radikales leder, Morten Østergaard.

- Jeg synes, det er en fremstrakt hånd fra Tyskland, som er lige til at række ud efter. Det har kæmpestor betydning for de brancher, der er hårdest ramt, at vi kan få en sommersæson med tyske turister, siger Morten Østergaard.

Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, sagde på et pressemøde onsdag formiddag, at Tyskland efter to måneders nedlukning nu er klar til at åbne grænsen.

Det vil dog ifølge Seehofer først ske, når der er indgået en aftale med den danske regering.

Han siger, at Danmark har givet udtryk for, at en åbning skal ske i fællesskab med de andre nordiske lande.

Tyskland vil lave en aftale om grænseåbning, "så snart den danske regering har afsluttet sin løbende konsultation med nabolandene", siger Seehofer.

Også eksempelvis Venstre, De Konservative og Liberal Alliance vil have grænsen åbnet.

- Den melding skal Tyskland da have med det samme, og meldingen skal være positiv, medmindre der er klart sundhedsfagligt belæg for andet.

- Det er vigtigt for tusindvis af medarbejdere i turisterhvervene, at der kommer klarhed, skriver partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) på Twitter.

Også partiformand Søren Pape Poulsen (K) ser gerne, at grænsen åbner.

- Lad os få en hurtig dialog om at få åbnet grænsen, så vi også kan få noget mere økonomi til at flyde på tværs af grænsen, siger han.

Tyskland har allerede lavet aftaler med Frankrig, Schweiz og Østrig om en delvis genåbning af grænserne fra 15. maj, siger Seehofer.

Derfor er der ikke meget at betænke sig på, mener Morten Østergaard.

- Der er mange danskere, som er i klemme. Dansk-tyske par. Folk, der bor i Tyskland, men har sommerhuse i Danmark. Folk, der vil besøge slægtninge. Også af hensyn til de mennesker bør vi hugge til og tage imod tilbuddet om at åbne, siger Morten Østergaard.

Han mener ikke, at regeringen behøver at indkalde til nye forhandlinger. Det er allerede aftalt, at regeringen skal melde ud om grænseåbninger inden 1. juni efter dialog med nabolandene.

Regeringens dialog med de øvrige nordiske lande bør ikke bruges som en undskyldning for at vente med at åbne grænsen.

- Der skal selvfølgelig være dialog med vores øvrige nabolande. Men jeg kan ikke se, at det nordiske samarbejde skal stå i vejen for en normalisering af den dansk-tyske grænse. Det mener jeg ikke, at vi har råd til, siger Morten Østergaard.

Spørgsmål: Mette Frederiksen mener, at man i forbindelse med grænseåbninger også skal tage højde for, hvor mange mennesker der kommer ind i landet. Det kan have betydning for smittetryk, og hvad der i øvrigt kan åbnes, må man forstå. Hvad siger du til den bekymring?

- Vi er ikke mere bekymrede ved smittetryk og corona, end man er i Tyskland. Derfor skal man holde op med at stille forhindringer op for sig selv. Jeg er i hvert fald tryg ved, at tyskerne har styr på det, siger Morten Østergaard.

  • Morten Østergaard ønsker grænsen åbnet 15. maj
    De Radikales leder, Morten Østergaard, opfordrer regeringen til at åbne grænsen til Tyskland om to dage. Det siger han, efter at Tyskland har meddelt, at man har er klar til at åbne grænsen 15. maj. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder