Annonce
Politik

Partisoldater med valgplakater: Endelig!

På Dronning Louises Bro i København stod plakatopsættere klar mere end en time inden valgets udskrivelse.

Valgplakaterne står i stabler op af lygtepælene ved Dronning Louises Bro, Danmarks mest cykeltrafikerede vej, og politikernes unge plakatopsættere har stået klar, siden valgrygtet fredag spredte sig.

- Der bliver lidt kamp om lygtepælene en gang i mellem, siger folketingskandidat Manu Sareen (R).

Han drikker en kop kaffe, mens unge frivillige fra SF og De Radikale sværmer om broens lygtepæle, sætter strips i plakaterne og får cyklende backup med ekstra plakater og bemanding.

Det er en dag, partisoldaterne har ventet længe på.

- Det er herligt. Nu har vi ventet så længe. Jeg har valgkriller i maven, siger Laura Kofod, universitetsstuderende.

Hun var på universitetet, da valgrygterne for alvor bredte sig. Tyve minutter senere havde hun ringet til sin arbejdsgiver og sagt, hun ikke kom på arbejde i dag på grund af valget, og stod så klar på broen med sin kandidat, Trine Mørchs (SF), valgplakater.

- Nu skal vi ud med vores materiale og ud med vores budskab og vinde det her valg, siger Laura Kofod.

To unge fyre kommer cyklende på en Christiania-cykel. Den ene af dem sidder omme foran i cyklens lad med en stor stak SF-valgplakater, mens den anden cykler alt, hvad han kan.

Broen sitrer af valgstemning. Journalister, tv-hold og folketingskandidater kommer til. Men vejen til valgdagen har været lang for de politisk involverede.

- Jeg har købt en liter flydende ginseng til mig selv og mine frivillige, siger Manu Sareen (R), der vil bruge den kinesisk urt til at holde sig igang.

Hans aktivister var da også de første, der kom til broen med valgplakaterne. De stod allerede i stakke op af lygtepælene, da først SF'erne var kommet til.

Der opstod en smule uenighed om, hvorvidt først-til-mølle-princippet betød en hel lygtepæls plads til plakater, men efter en kort snak, fandt de frivillige på tværs af det politiske skel en fællesløsning: lygtepælene på Dronning Louises Bro deles mellem SF og R.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem