I takt med at regeringens såkaldte "pensionsfinte" ebber ud, vender underskuddet på finanserne tilbage.
Regeringens fremrykkede beskatning af pensionsmidlerne bærer en stor del af æren for, at statens finanser viser sorte tal på bundlinjen i 2014.
Men i takt med at virkningerne af det, der er blevet omtalt som "pensionsfinten", ebber ud, vender det offentlige underskud tilbage. Det fremgår af regeringens konvergensprogram, der blev fremlagt fredag.
"Der ventes et betydeligt overskud på de offentlige finanser i 2014, primært som følge af store engangsindbetalinger af skat på eksisterende kapitalpensioner og ekstraordinært stort provenu fra pensionsafkast-beskatningen", som det hedder i konvergensprogrammet.
Men i år, hvor effekten af den fremrykkede beskatning aftager i styrke, forvandles sidste års overskud til et underskud på 1,7 procent af BNP.
Til næste år vil de midlertidige indtægter fra fremrykningen være helt bortfaldet, og så forventes det offentlige underskud på 2,6 procent af BNP - og er således tilbage i omegnen af EU's budgetgrænse på tre procent.
Når øvelsen med at fremrykke beskatningen af pensionsmidlerne er blevet omtalt som en "finte", så skyldes det, at der er tale om penge, som man alligevel ville have høstet på et senere tidspunkt, men som man altså så vælger at indkassere nu.
Hos Nykredit påpeger chefanalytiker Tore Stramer, at engangsindtægterne fra pensionsomlægningerne "redder det offentlige underskud".
- Det beskedne underskud på 1,7 procent kan hovedsageligt tilskrives de betydelige engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsordninger samt et ekstraordinært højt provenu fra pensionsafkastskatten, siger Tore Stramer.