Pensionsforslag bliver svært at erstatte for regeringen

Det bliver en svær opgave for regeringen at nå målet om at få yderligere 55.000-60.000 personer i beskæftigelse i 2015, efter at forslaget om at forhøje pensionsalderen er opgivet.

Det vurderer Torben M. Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte søndag, at planerne om at forhøje folkepensionsalderen er skrinlagt.

Nu vil regeringen i stedet forsøge at få folk til at arbejde længere ad frivillighedens vej, oplyser finansminister Kristian Jensen (V).

Men det vil både være en dyrere og mere usikker vej at gå, forklarer Torben M. Andersen.

- At løfte pensionsalderen ville betyde, at nogle kernetropper skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det vil have en direkte positiv effekt på de offentlige finanser, siger han.

- Man skal ikke bruge penge på det. Og bliver folk noget længere, giver det et provenu. Alle andre forslag, for eksempel om fradrag, koster penge.

- Det er jo ikke tilfældigt, at forslaget om højere pensionsalder kom frem. Det er teknisk en nemmere måde at få noget, der har en betydelig effekt, både på arbejdsmarkedet og på de offentlige finanser.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener direktør Lars Andersen ikke, at der reelt er behov for at opfylde regeringens ambition om op til 60.000 flere i arbejde.

Blandt andet fordi andre reformer allerede har sendt mange i retning af arbejdsmarkedet.

Et andet problem er i hans øjne, at det vil koste dyrt på velfærden, hvis målet skal nås.

- Det er klart, at intet er umuligt, men enten vil det være meget dyrt, eller også vil det kræve, at man skal fjerne nogle af de velfærdsydelser, vi har i dag, siger han.

Som eksempler nævner han, at det kunne være enten efterlønnen eller dagpengesystemet, der skulle barberes. Og det ser der ikke ud til at være flertal for på Christiansborg.

- Så der er ikke noget, der er teknisk umuligt, men det er nok politisk svært.