Annonce
Politik

Pia K langer ud efter S-SF i DSB-sag

DF's formand, Pia Kjærsgaard, går til modangreb på oppositionen i sagen om DSB og den mulige betalingsring.

Der er nu for alvor gået politik i sagen om DSB og selskabets involvering i den betalingsring, som S-SF har foreslået rundt om København.

Senest har SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, rettet et kraftigt angreb mod trafikminister Hans Christian Schmidt (V) og beskyldt ham for magtmisbrug.

En udmelding, der nu får Pia Kjærsgaard (DF) til at gå i rette med oppositionen. Partiformanden mener, at S og SF med kritikken af transportministeren er ude i en dårlig undskyldning.

- Det er jo snart sådan, at hver gang nogen siger Socialdemokraterne eller SF imod, så er det magtmisbrug, siger hun.

- Hvis de bliver tilsidesat af embedsfolkene i Finansministeriet, så er det magtmisbrug, og nu det her. Og når nogen stiller spørgsmål og vil have klare svar på, hvor de vil finde pengene i deres økonomiske planer, så er det skræmmekampagne, tilføjer hun med henvisning til Venstres annoncekampagne og beregninger fra Finansministeriets side om konsekvenserne af S og SF's økonomiske plan Fair Løsning.

Pia Kjærsgaard mener, at det er en "gold diskussion" og "et skråplan" fra rød bloks side.

- Den betalingsring handler ikke om trafik og miljø, den handler om at lukke et økonomisk hul i deres planer, siger hun.

Hvis Dansk Folkeparti fortsat kan sætte deres aftryk på den politiske dagsorden efter det kommende folketingsvalg, skal københavns indbyggere ikke regne med at se betalingsringen gennemført.

- En betalingsring fungerer ikke i London, hvorfor i alverden skulle den så fungere i København. Jeg kan garantere, at hvis DF har indflydelse efter et valg, så bliver den betalingsring ikke til noget, siger Pia Kjærsgaard.

Balladen er opstået i halen på, at DSB - efter i weekenden at have meldt sig klar til at transportere op til 50 procent flere passagerer, hvis der bliver indført en betalingsring - mandag trækker i land og meddeler, at forudsigelser om det vil kræve nærmere analyser.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem