Som ung var Pia Kjærsgaard ikke selv særligt interesseret i politik, men nu ser hun stor entusiasme hos unge.
- Jeg har hermed den store fornøjelse at erklære skolevalget 2. februar 2017 for åbent.
Med de ord satte Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), torsdag gang i det landsdækkende skolevalg på Øster Farimagsgades Skole i København.
Forud for valget er gået en tre uger lang valgkamp, hvor 8.-10.-klasses elever har valgt mærkesager og argumenteret for deres holdninger.
Og det er vigtigt for demokratiet, mener hun. Som ung var hun nemlig ikke selv specielt interesseret i politik.
- Det var slet ikke luftet på samme måde, som det er i dag. Det kan jeg også se i Folketinget, hvor jeg nu er formand og har været i mange år.
- Det vrimler med skolebørn, som skal se Folketinget og tale med politikerne. Sådan var det ikke i min tid, lyder det fra Folketingets formand.
- Det var slet ikke et emne, at børn skulle interessere sig for politik. Jeg synes bare, det er dejligt, at det er blevet sådan i dag, siger Pia Kjærsgaard.
Selv var hun "granvoksen og gift", før interessen meldte sig.
Formanden mener derfor, at begivenheder som skolevalget og Ungdomsparlamentet i Folketinget er vigtige.
- Jeg synes virkelig, det er godt, at vi lægger os i selen som voksenpolitikere og samfund over for unge mennesker. Skolerne bruger også en masse energi på det her, og jeg tror faktisk, alle synes, det er rigtig sjovt, siger hun.
Efter det første skolevalg i 2015 konkluderede et hold forskere fra Københavns Universitet, at valget havde "ingen eller en svag positiv betydning for elevernes lyst til politisk deltagelse i det kommende år".
Succeskriteriet er denne gang, at de 63.000 elever, der deltager, får appetit på politik, fortæller Pia Kjærsgaard.
- De behøver ikke nødvendigvis alle at blive udøvende politikere eller melde sig ind i partier. Men at de interesserer sig for demokratiet, som er en ret og pligt, siger hun.