Annonce
Politik

Pia K.: Sen finanslov er usædvanlig men intet problem

Årets finanslov bliver den seneste i dette årtusind, men det er intet problem ifølge Folketingets formand.

Selv om det vil være usædvanligt, er der ingen grund til at haste, for finansloven for næste år skal nok komme i hus.

Det siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), om, at tingets medlemmer kan blive indkaldt mellem jul og nytår for at stemme den igennem.

- Der er ingen grund til at haste, den skal nok komme i hus, og hvis den ikke gør det, klarer vi nok også det.

- Der er ingen grund til at være bekymret, det er usædvanligt, men det kan sagtens lade sig gøre, siger hun.

Det er ikke sket før i dette årtusind, at forhandlingerne om næste års finanslov har trukket ud så længe, som tilfældet er i år.

Det skyldes, at regeringen har kædet forhandlingerne sammen med en skattereform frem mod 2025.

Desuden har regeringen "rekordambitioner" ifølge finansminister Kristian Jensen (V).

Regeringen vil have skattelettelser, men for at gå med på dem kræver støttepartiet Dansk Folkeparti udlændingestramninger. Regeringen tøver dog med at gå med på dem.

Hvis Folketinget ikke når at vedtage finansloven, bliver der lavet en midlertidig bevillingslov, der i princippet er en videreførelse af den gældende finanslov.

Dette sker af og til, sidste gang var i forbindelse med finanslovsforslaget for 2012.

Det skyldtes det sene folketingsvalg i september 2011.

Formålet med en midlertidig bevillingslov er populært sagt at få lukket hullet mellem to finanslove.

Den lader regeringen opkræve skatter og øvrige indtægter samt betale de udgifter, der er nødvendige for at opretholde statens daglige drift.

- Alle skal nok få et budget, så lønnen kan blive udbetalt til dem, der skal have det fra finansloven, siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge finansministeren skal finansloven være vedtaget senest 29. december, som er sidste arbejdsdag i år.

- Jeg tror, at de fleste har skrevet sig bag øret, at de skal være opmærksom på, at der kan ske noget mellem jul og nytår.

- I mange, mange år har jeg selv siddet med om bordet, og jeg ved, at tingene kan køre fast. Vi må have tillid til, at begge parter gør deres bedste, det er de forpligtiget til, siger Pia Kjærsgaard.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele