Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Præsidiet skal lukke solcellesag onsdag

Når Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) onsdag mødes med medlemmer af Folketingets præsidium, så skal sagen om fire topministres omstridte solcellebrev lukkes.

Og det skal ske med en klar afvisning af regeringens ønske om at begrænse Rigsrevisionens adgang til dokumenter om forberedelsen af solcelleloven.

Det mener Dansk Folkepartis medlem af præsidiet, Pia Kjærsgaard.

- Det brev burde aldrig nogensinde være afsendt fra regeringen, og jeg mener, det bør afvises. Vi skal ikke sidde og være overdommere i præsidiet. Det er slet ikke vores gebet, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Solcellesagen drejer sig om flere huller i solcelleloven, som utilsigtet gav særdeles lukrative ordninger i forhold til opsætning af solceller. Det vil over de kommende år koste staten flere hundrede millioner kroner.

Det forløb har statsrevisorerne bedt Rigsrevisionen undersøge. De fire topministre Helle Thorning-Schmidt (S), Bjarne Corydon (S), Margrethe Vestager (R) og Annette Vilhelmsen (SF) har imidlertid sendt et brev til Folketingets formand om sagen.

I brevet lægger de op til, at Rigsrevisionen ikke skal have adgang til dokumenter om det lovforberedende arbejde, fordi det ifølge de fire ministre normalt ikke er område, som Rigsrevisionen undersøger. Det ønsker ministrene en diskussion om i Folketinget.

Men den argumentation afviser Pia Kjærsgaard fuldstændigt:

- Der sker en sammenblanding, hvis vi begynder at gå ind i den her sag. Rigsrevisionen er og skal være fuldstændig uafhængig. Så derfor er det helt besynderligt, at regeringen finder på, at det er præsidiet, der skal have det brev, siger Kjærsgaard.

Et kompromisforslag fra statsrevisorernes formand Peder Larsen kan blive udgangen på sagen. I et brev til Mogens Lykketoft foreslår Peder Larsen, at Rigsrevisionen får de ønskede dokumenter, men at der derudover kan tages en "dialog" om Rigsrevisionen.

Det forslag har både Bjarne Corydon og Margrethe Vestager talt positivt om.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem