Annonce
Politik

Politiet undersøger skud affyret mellem to biler i Ishøj

En bil er blevet ramt af et skud ved Ågården 64 i Ishøj sent mandag aften. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lidt før midnat modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om skyderi i Ishøj. En bil er ramt af et skud.

Sent mandag aften udspillede der sig en skudepisode ved Ågården 64 i Ishøj.

Det oplyser Thomas Christensen, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, natten til tirsdag.

Politiet modtog klokken 23.14 en anmeldelse fra en person, der havde hørt skud i området.

- Vi kører derud og finder ud af, at der er blevet affyret et skud fra en mørk Volkswagen mod en anden mørk Volkswagen, siger vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med episoden, oplyser han. Men den ene bil er ramt af et skud og skal nu undersøges nærmere.

Den anden bil kørte umiddelbart efter skudepisoden fra gerningsstedet i en ukendt retning. Der er således ingen anholdte i sagen endnu.

- Vi vil gerne bede om offentlighedens hjælp, hvis nogen har set eller hørt noget omkring klokken 23.14, siger Thomas Christensen.

Ligeså vil politiet gerne høre fra vidner, der kan hjælpe med at lokalisere den mørke Volkswagen, der kørte fra Ågården, efter at skuddet blev affyret.

I den bil, der blev beskudt, sad en 22-årig mand. Han er ikke i forvejen kendt af politiet, oplyser vagtchefen.

- Vi kender endnu ikke noget til motivet bag skudepisoden, siger Thomas Christensen.

Politiet har undersøgt området og har i en periode natten til tirsdag afspærret en del af Ishøj Boulevard i området omkring Ågården.

  • Politi
    En bil er blevet ramt af et skud ved Ågården 64 i Ishøj sent mandag aften. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing