Annonce
Politik

Politiet: Vi var klar med hjælp Samuelsen

Sydøstjyllands Politi står fast på, at man "anviste en vej" for Anders Samuelsen i rockersagen.

Sydøstjyllands Politi står fast på, at ordensmagten stod klar med hjælp, da Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, i sommeren 2010 fortalte om sin søns narkogæld til rockere.

Det sker, efter at Anders Samuelsen tirsdag stod frem i Go' aften Danmark og fortalte om sagen.

Her fortalte partilederen, at politiets "ærlige svar var, at de ikke kunne gøre ret meget" for at hjælpe ham ud af sønnens narkoklemme, hvorefter Anders Samuelsen valgte at forære mellem 10.- og 20.000 kroner til narkopusherne for at få fred.

Men ifølge Sydøstjyllands Politi etablerede man faktisk et setup, der skulle have hjulpet partilederen, hvis han selv havde ønsket det.

- Vi tilbød hjælp, vi anviste en vej, vi udpegede en efterforskningsleder med erfaring på området, der skulle bistå, understreger politidirektør Lone Sehested.

- Vi har en bred vifte af indsatser i den slags sager, og det er så alt, hvad jeg har at sige i denne sag, lyder det bestemt fra politidirektøren.

Anders Samuelsen har forklaret, at han indledningsvist gik til daværende justitsminister Lars Barfoed (K) og herefter til politiet forud for betalingen af sønnens narkogæld.

Historien om sønnens gæld til underverdenen er kommet frem i en bog af en tidligere rocker, der angiveligt forlod bandemiljøet allerede i 2009 - altså året før afpresningen af Samuelsens søn skulle have fundet sted.

Spørgsmål: Da Anders Samuelsen henvender sig til jer i 2010, er truslerne så aktuelle på det tidspunkt?

- Det har jeg ikke flere kommentarer til, siger Lone Sehested.

Anders Samuelsen ønsker onsdag ikke at svare på spørgsmål i sagen.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem