Annonce
Politik

Politiets fremtid skal afgøres på en uge

Planlagte forhandlinger om ny politiaftale er aflyst. Regeringen er ikke klar, og deadline er næste weekend.

Den nuværende aftale om politiets økonomi udløber med årsskiftet, og en ny flerårig politisk aftale skal forhandles på plads inden for den kommende uges tid, så den kan indgå i finansloven for næste år.

Alligevel er to planlagte forhandlingsmøder torsdag og fredag i denne uge aflyst, og regeringen har ikke indkaldt til nye møder.

- Jeg er overrasket over, at regeringen ikke for lang tid siden har spillet ud med, hvad de vil, siger retsordfører for SF Karina Lorentzen og fortsætter:

- Vi ved ikke, hvad regeringen vil, og der har ikke været vist meget lederskab derfra.

Kilder tæt på forløbet peger på, at regeringen reelt ikke er klar til at spille ud med, hvad de vil og især, hvordan det skal finansieres. Angiveligt sidder Finansministeriet tungt på pengekassen, mens Justitsministeriet gerne vil i gang og håber på flere penge.

Politiet fylder yderligere meget på finansloven, og derfor er regeringen ikke klar til at forhandle på politiområdet, før det er et mere detaljeret overblik over den samlede finanslov.

Samtidig udløber en række tidligere ekstrabevillinger til politiet, og dermed vil der reelt være tale om besparelser, hvis der ikke findes nye penge.

Men besparelser kan regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ikke se for sig.

- Vi står foran meget kraftige udfordringer for politiet, siger retsordfører Peter Skaarup med henvisning til blandt andet ghettoplanen, bandekrigen og det stigende antal indbrud i private hjem.

Han anerkender, at der kan effektiviseres og spares penge i politiet. Men der skal alligevel flere penge til.

- Ja, det er der ingen tvivl om for os.

Den nuværende politiaftale er indgået i 2007 mellem alle Folketingets partier minus Enhedslisten og Liberal Alliance. Og såvel SF som Socialdemokraterne håber fortsat på, at det vil ende med en ny bred aftale.

- Jeg håber meget, at de vil en bred aftale, siger retsordfører Karen Hækkerup (S), som også undrer sig over det pressede forløb.

Karina Lorentzen ser dog samtidig en risiko for, at det kan blive svært at nå en bred aftale på grund af tidspresset - og at regeringen og DF dermed ender med en smal aftale.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder